Ekstra Bladet

Mangemilli­onær på politik

NY BOG AFSLØRER: DF- formand Kristian Thulesen Dahl har tjent fyrsteligt på sin karriere i dansk politik

- NICOLAJ VORRE nivo@ eb.dk

Man kan sagtens blive rig på en karriere i politik.

Det er Dansk Folkeparti­s formand, Kristian Thulesen Dahl, et særdeles godt eksempel på.

For siden han i 1994 fik plads i Folketinge­t for Fremskridt­spartiet, har partileder­en fra Thyregod tjent et pænt tocifret milliobelø­b. Det fremgår af bogen ’ Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet’, der udkommer i morgen.

’ Hvis vælgerne fyrer Kristian Thulesen Dahl i 2020, har han i sin karriere tjent, hvad der i dag svarer til 27 millioner kroner. Udelukkend­e på politik’, står der i bogen.

Havde flere poster

I bogen står der, at pladsen i Folketinge­t midt i 90' erne – for først Fremskridt­spartiet og siden Dansk Folkeparti – indbragte den dengang purunge politiker, hvad der i dag svarer til 650.000 kroner årligt.

Som 30- årig tjente han endnu mere.

For da var han både medlem af Folketinge­t og byrådet hjemme i Give, mens han også modtog et honorar som gruppeform­and i Dansk Folkeparti.

Ifølge den nye bog gav det en årsløn på en lille million kroner.

Lønnet i millioner

Ti år senere var han fortsat medlem af både Folketinge­t og byrådet, men havde herudover også en række andre poster, fordi han repræsente­rede Dansk Folkeparti.

Det drejede sig om Nationalba­nken, Billund Lufthavn og Landskatte­retten.

I denne periode løb Kristian Thulesen Dahls samlede honorar – ifølge den nye bog – op i, hvad der i dag svarer til omkring 1,3 millioner kroner om året.

Han har i sin karriere tjent, hvad der i dag svarer til 27 millioner kroner. Udelukkend­e på politik

Da han senere blev formand for DF, var han ikke længere med i hverken byrådet eller bestyrelse­n i Billund Lufthavn.

Men med rollen som leder af partiet fulgte et større honorar, og derfor holdt han fast i en årsløn på den gode side af en million kroner.

Har højeste pension

De mange år i politik har ikke blot ført en fed hyre med sig for Kristian Thulesen Dahl.

Han har nemlig også optjent den højeste pension, som en politiker i Folketinge­t på kan få, står der i den nye bog.

’ DF- formanden kan gå på pension allerede som 60årig og få mere end 31.000 kroner udbetalt om måneden. Resten af livet’, står der i bogen.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? Fed hyre
Kristian Thulesen Dahl har været medlem af Folketinge­t siden 1994. Tjansen har indbragt ham millioner af kroner.
FOTO: ANTHON UNGER Fed hyre Kristian Thulesen Dahl har været medlem af Folketinge­t siden 1994. Tjansen har indbragt ham millioner af kroner.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark