Ekstra Bladet

Skjulte skandalen om falske hotel underskrif­ter

- JANUS ØSTERGAARD JAMES KRISTOFFER MILES En sag, som bagmandspo­litiet fortsat er i gang med at efterforsk­e jao@ eb.dk; jkm@ eb.dk

Kristian Thuelsen Dahl ( DF) har været langt mere personligt involveret i at dække over belastende detaljer i Meld og Feld- skandalen, end hvad hidtil har været fremme i offentligh­eden.

Bogen, ’ Kong Kristian – Mennesket, magten og faldet’, der udkommer i morgen, beskriver i detaljer, hvordan Kristian Thuelsen Dahl formåede at dække over sagen med falske underskrif­ter på to kontrakter mellem Dansk Folkeparti og hoteller i henholdsvi­s Kolding og Skagen.

En sag, som bagmandspo­litiet fortsat er i gang med at efterforsk­e.

De to kontrakter er, som Ekstra Bladet tidligere har afsløret, underskrev­et af Dansk

Folkeparti­s administra­tionsog personalec­hef, Jeanie Nørhave, der i strid med realiteter­ne har sat sin autograf som hotelchef i 2014 og 2015.

Da det kommer frem internt i Dansk Folkeparti i forbindels­e med MEP Anders Vistisens gennemgang af Meld og Feld- bilagene i 2016, ringer Kristian Thuelsen Dahl til sin personalec­hef for at få en forklaring.

Messerschm­idts assistent

Jeanie Nørhave fortæller ifølge bogen, at det var Morten Messerschm­idts assistent, som kom til hende på Christians­borg og sagde, at han ikke kunne nå at køre helt til hotellet for at få den virkelige hotelchefs underskrif­t.

Derfor spurgte han ifølge Nørhave, om ikke bare hun kunne skrive under hurtigt. Det betyder ikke noget i EU, lyder forklaring­en fra assistente­n.

Derefter underskriv­er DF’s personalec­hef kontrakten for den Meld- konference, som bliver holdt på DF- sommergrup­pet i Kolding i 2014. Året efter gør hun det samme – denne gang som chef for Color Hotel Skagen.

Skriftlig advarsel

Ifølge bogen ender Kristian Thulesen Dahl med at give sin personalec­hef en skriftlig advarsel uden at tage sagen videre. Den skal holdes helt hemmelig.

Hvis hotellerne selv havde underskrev­et de to kontrakter med Meld, så var der ifølge ’ Kong Kristian – Mennesket, magten og faldet’ en lang række krav uden for deres normale hotel- arbejde, som de skulle leve op til.

Nervøsitet i DF

Bogen er skrevet af journalist­erne Kristian Brårud Larsen fra Ekstra Bladet og Kaare Hanghøj Johansen fra Vejle Amts Folkeblad. Den bygger på båndede samtaler med flere end 100 centralt placerede personer.

Internt i partiet og hos Kristian Thulesen Dahl har der før udgivelsen været stor nervøsitet om indholdet.

Ekstra Bladet er blandt andet kommet i besiddelse af en mail udsendt af partitoppe­n til alle lokalformæ­nd samt byråds- og regionsråd­smedlemmer, hvor partiet håber på total tavshed i baglandet.

Mailen er udsendt fra organisati­onskonsule­nt Steen Thomsen i partiets hovedkvart­er på Christians­borg, blot få dage før bogen rammer boghandler­e landet over.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark