Gede - suppe i reggae-landet
– Jamaica var et af de eneste steder, som ville lukke os ind. Jeg var blevet sparket ud af ni andre lande, tak for det.
Sådan lyder forklaringen fra Keith Richards, da Rolling Stones i november 1972 skulle i gang med deres 11. album, ’ Goats Head Soup’, og valgte at tage til øen med de stærke reggae- rødder for at indspille det.
Foretrukne destinationer som Storbritannien, USA og Frankrig, hvor Rullestenene havde lavet forgængeren, ’ Exile on Main St.’, i Keith Richards’ lejede villa uden for Nice, var udelukket på grund af diverse skatte- og ( ikke ubegrundede) narko- anklager.
Reggae trak
– Det handlede om at finde ud af, hvem der ville huse os for en given tid, men vi var fast besluttede på at lave et album, hvor end det skulle være – Nordpolen om nødvendigt, fortæller Keith Richards i bogen ’ Ifølge The Rolling Stones’.
Når det nu ikke kunne være anderledes, så var der også andet end visa og varme, der trak Stones mod Jamaica – nemlig reggaemusik.
Keith var specielt vild med soundtracket til filmen ’ The Harder They Come’, som kørte konstant på pladespilleren.
Men han var ikke ene i flokken om at dyrke de eksotiske rytmer.
– Charlie ( Watts, red.) og jeg havde lyttet meget til reggae, mens vi lavede ’ Exile …’, fortæller Mick Jagger i det nye nummer af Mojo Magazine.
Formålet var dog ikke at lave et reggaealbum, da Stones- truppen med producer Jimmy Miller og tekniker Andy Johns ankom til hovedstaden, Kingston, 23. november 1972.
– Vi ønskede ikke at lave et nyt ’ Exile …’, ligesom vi heller ikke havde tænkt os at lave en reggaeplade siger Mick Jagger.
Der var da heller ikke en dråbe af reggae i de omkring 30 sange i mere eller mindre færdig tilstand, Stones indspillede over de næste to- tre uger.
Undervejs var det nødvendigt med en pause. Fire af Rullestenene måtte nogle dage til Frankrig for at blive udspurgt om narkoanklagerne. Keith, der var arrest- ordre på, holdt sig klogelig væk.
Optagelserne på Jamaica sluttede ellers uden nævneværdige dramaer 13. december. Bånd- kassen blev tilført navnet ’ Muddy Waters’ for at snyde eventuelle pladepirater.
Båndene skulle med videre til Los Angeles – siden til finpudsning i London.
Så startede balladen.