SURE BÆR PÅ POLITIKEN
Christian Jensen nedsablede i går en ny portrætbog om Kristian Thulesen Dahl – skrevet af en Ekstra Bladet- journalist Kristian Brårud Larsen og en journalist fra Vejle Amts Folkeblad, Kaare Hanghøj Johansen.
Den kører i et ’ journalistisk- etisk sumpområde’, blandt andet fordi den er baseret på over 100 anonymiserede interviews, mener han.
Gang på gang opremser Jensen, at biografien er fuld af nye, interessante oplysninger, men fraråder alligevel til slut, at man investerer tid i at læse den. Alt i alt er den uværdig og uanvendelig for alle andre end særligt politisk engagerede, mener han.
Christian Jensen er jo selv lidt af en kender inden for journalistisk sumpetik. Som da han f.eks. i sommer forsvarede, at avisens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, holdt sommerferie på første klasse med familien i en Tesla, stillet til rådighed af Tesla, og på diverse skønne sommerhoteller, ligeledes betalt af hotellerne. Alt sammen fyldigt berømmet i trykt avis og på net.
Samtidig med at beskatningen af elbiler jo er et hot emne politisk netop i denne sæson.
Er rønnebærrene lidt sure måske? Ville Politikens chefrdaktion hellere kendes på, at Politikens politiske reportere leverede en interessant, politisk biografi? End på en politisk redaktør, der får ferien betalt af en superlobbyist med meget politisk på spil på Christiansborg?
Og hvor lang tid og hvor mange anonyme kilder var det, Politiken brugte på at udnævne Peter Aalbæk til Danmarks svar på Weinstein?