Fordrukken fuser
Thomas Vinterbergs ’ Druk’ er trods en flot præstation af Mads Mikkelsen desværre en noget vandet omgang
Jeg forstår simpelthen ikke ikke, hvad det er, Vinterberg vil med den her film
Druk’.
’
Instruktion Thomas Vinterberg. Medv.: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe, Maria Bonnevie m.fl.
116 min. Premiere i dag i 145 biografer landet over.
★★★
Trekløveret Thomas Vinterberg (instruktion og manuskript), Tobias Lindholm (manuskript) og Mads Mikkelsen (skuespil), som i 2012 gav os den uforglemmelige ’ Jagten’, er tilbage igen, og så kan man jo godt tillade sig at skrue forventningerne lidt op. Præmissen for ’ Druk’ er også ganske sjov.
Den tager udgangspunkt i den norske psykiater og professor Finn Skårderuds ’ teori’ om, at mennesket er født med en halv promille for lidt i blodet.
Gået i stå
Tanken bag er, at alkohol i en tilpas mængde gør mennesket mere åbent og øger kreativiteten, samt at den halve promille i blodet resulterer i en større ro, overblik, harmoni og social veltilpashed.
Den teori sætter fire venner sig for at afprøve i ’Druk’,
De fire venner og gymnasielærere er Martin ( Mads Mikkelsen), Tommy ( Thomas Bo Larsen), Nikolaj ( Magnus Millang) og Peter ( Lars Ranthe), der alle på hver deres måde er gået i stå her i livet.
Eksperimentet skal gå ordentlig til, så alle anskaffer sig et alkometer, så den halve promille kan holdes konstant, mens der drikkes vodka fra vandflasken, og det aftales, at man kun må drikke i arbejdstiden. Ikke efter kl. 20 og ikke i weekenden.
Det går strålende i starten. Især Martin – som er den eneste, vi for alvor lærer at kende – der er gået helt i frø i forhold til både arbejde, ægteskab og teenagebørn, har stor glæde af eksperimentet.
Men som man nok kan regne ud, følger selvfølgelig den logiske tanke, at hvis en halv promille virker så overbevisende, så må en større promille jo være endnu bedre. Som sagt, så gjort. Og så har vi den ganske forudsigelige ballade.
Sideløbende med de fire herrers udskejelser er der en del klip til gymnasieelevernes mange drukritualer.
Måske for at sige noget om den danske alkoholkultur, der jo bogstavelig talt ligger i blodet hos os fra den tidlige ungdom?
Jeg spørger, fordi jeg ærlig talt ikke ved det.
Med andre ord forstår jeg simpelthen ikke ikke, hvad det er, Vinterberg vil med den her film.
Det kan vel ikke være den banale pointe, at moderate mængder alkohol kan virke frigørende, mens overdrevne mængder altid har negative konsekvenser?
Fine præstationer
Mads Mikkelsen er ( igen) eminent, og den afsluttende dansescene, der vel indeholder filmens eventuelle morale, er ganske enkelt hele entrébilletten værd.
Men Mikkelsens kronisk småklæbrige figur fylder også så meget, at de tre øvrige venner – på trods af fine skuespilpræstationer – fremstår lidt halvkvædede. Og man har mere indtryk af, at de er kollegaer end egentlig venner.
Der er bestemt fine momenter undervejs – som der altid er i Vinterbergs film – men som slingrende helhed hører ’Druk’ til i den ende af værket, der er glemt, så snart festen er forbi.