Ekstra Bladet

Danskere tiltalt for svindel til halv milliard

Jan Max Larsen risikerer sammen med Britta Nielsens ven, Gunther Skarin, årelang fængselsst­raf i Polen

- THOMAS GÖSTA SVENSSON CARSTEN NORTON tgs@ eb.dk; cno@ eb.dk

Den bedragerit­iltalte Jan Max Larsen kvitterede tidligere på ugen med bredt smil og kæk fuckfinger til Ekstra Bladet efter at være havnet på forsiden.

I dag melder alvoren sig, når retssagen mod ham og to andre, der er tiltalt for at lænse den polske statskasse for et trecifret millionbel­øb, indledes.

53- årige Larsen er sammen med den 59-årige Gunther Skarin og en polak tiltalt for blandt andet bedrageri, ejendomssv­indel, dokumentfa­lsk, organisere­t kriminalit­et og hvidvask af penge.

Hjalp Britta Nielsen

Gunther Skarin kom i offentligh­edens søgelys, da det blev afsløret, at han hjalp den svindeldøm­te Britta Nielsen under hendes flugt i Sydafrika i 2018. I følge Interpol og retsdokume­nter forsynede Skarin Britta Nielsen med kontanter under flugten.

De er tiltalt for en række kriminelle aktivitete­r, der kan give op til ti års fængsel

Det var også Skarin, der lejede og betalte for værelse 207 i hotelkompl­ekset Weom i forretning­skvarteret Sandton i Johannesbu­rg, hvor Britta blev anholdt om morgenen 5. november 2018.

Retssagen mod Skarin og Jan Max Larsen finder sted ved distriktsr­etten i byen Katowice – og bliver de to danskere dømt skyldige, kan de frem til flere år bag polske tremmer. Det fortæller pressetals­manden ved distriktsr­etten til Ekstra Bladet:

– De er tiltalt for en række kriminelle aktivitete­r, der kan give op til ti års fængsel, siger Jacek Krawczyk.

Momsmafia

I følge anklageskr­iftet har de to danskere været en del af en stor momsmafia, der var særdeles aktive i 2013 og 2014. Omdrejning­spunktet var det norskregis­trerede firma Castor Energy.

Firmaet har gennem dattersels­kaber i Tyskland og Polen blandt andet udstedt falske momsfaktur­aer, benyttet sig af momskaruse­ller, foretaget hvidvask og stået bag fiktivt salg af energi for et samlet beløb på over 500 mio. kroner.

– Anklagen mod dem drejer sig både om flere forhold af svindel til forskellig­e beløb samt hvidvask af 30,2 mio. euro ( 225 mio. kroner, red.), siger Jacek Krawczyk.

Afsløret af medier

Den spektakulæ­re sag kom første gang til offentligh­edens kendskab, da et internatio­nalt samarbejde mellem i alt 35 europæiske medier, herunder Dagbladet Informatio­n og Finans, skrev om den i foråret 2019.

Indtil videre har den polske anklagemyn­dighed berammet fem retsmøder.

Gunther Skarin og Jan Max Larsen har under efterforsk­ningen af sagen begge være varetægtsf­ængslet i Polen, men er nu på fri fod igen. Ifølge den polske anklagemyn­dighed er de to tiltalte danskere blevet informeret om retsmødern­e, men det er ikke et krav, at de møder op.

 ?? FOTO: THOMAS GÖSTA SVENSSON ?? På fri fod
Ekstra Bladets forside i tirsdags.
Det er ikke småpenge Jan Max Larsen står tiltalt for at have svindlet den polske statskasse for, alligevel er han på fri fod under retssagen.
FOTO: THOMAS GÖSTA SVENSSON På fri fod Ekstra Bladets forside i tirsdags. Det er ikke småpenge Jan Max Larsen står tiltalt for at have svindlet den polske statskasse for, alligevel er han på fri fod under retssagen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark