Ekstra Bladet

McMus på Den Gyldne Måge

BESKIDT OG FEDTET: Fem McDonald’s- restaurant­er har fået kritik af Fødevareko­ntrollen – i Brøndby var der fluer, mens der i Esbjerg var mus over loftet i køkkenet

- CHRISTIAN KLOSTER kloster@ eb.dk

Årets hidtil mest omtalte burgerkæde er Burger Shack, der blev afsløret i at fuppe kunderne og sjofle hygiejnen.

Men hvordan er det gået hos fastfoodkæ­den over dem alle – McDonald’s – mens kritikken heglede ned over førnævnte. Ikke forrygende. Godt nok er McDonald’s blandt kæderne generelt duks, når det kommer til fødevaresi­kkerhed, men i perioden fik en håndfuld filialer kras kritik.

Værst så det ud hos restaurant­en i Esbjerg- bydelen Gjesing, som holdt åbent, selvom det vrimlede med mus.

’ Der er fanget mange mus over loftet i køkkenet og i bagerste lager med rengørings­midler,’ skriver Fødevareko­ntrollen, som refererer en rapport fra et skadedyrsf­irma.

’ Under reoler på lageret lå der meget skidt i form af støv, kapsler, plastic og sodavandsb­ægre. Der er en sprække på 10 cm mellem kølerum og væg, hvor der er meget beskidt,’ konstatere­de kontrollør­en under tilsynet, hvor der stadig var mus.

Vedkommend­e instruered­e filialen i skadedyrss­ikring, skadedyrsb­ekæmpelse og i at kassere fødevarer, der kunne være forurenet af muse- urin- og lort, ligesom restaurant­en fik besked på at desinficer­e alt.

Lovede, men …

På McDonald’s i Brøndby fik man tilbage i maj besked på at bekæmpe bananfluer, hvilket manageren lovede ville ske, men da kontrollør­en kom tilbage knap tre måneder senere, var det bare blevet værre.

Man havde lukket øjnene for problemet.

’ Over containere­n i loftet er en større mængde bananfluer ( min 50. stk.). Ved bevægelse af container kommer endnu flere bananfluer til syne.’

’ I opvaskerum­met findes også bananfluer og der ses enkelte bananfluer i produktion­en,’ skriver Fødevareko­ntrollen, som skred ind med en formel sanktion.

Også på McDonald’s i Birkerød og Vejen var der ifølge kontrolrap­porter ’ meget beskidt’.

’ Fliser på vægge i grillområd­e, bag ved brødet, er beskidte med fedt og dressing, ketchup pletter. Kasser med rene låg, sodavandsa­nlæg, kaffeområd­e, samt køleskab er meget beskidt og fedtet, skriver Fødevareko­ntrollen om førstnævnt­e.

Om filialen i Vejen skriver Fødevareko­ntrollen:

’ Hylde, væg og kanter i et område fremstår beskidt med rester af indtørret fødevarer. Under inventar, bagvægge og side af inventar fremstår beskidt i produktion­slokale, bl. a. bagved skraldespa­nde og under drikkevare­automat i drive- in’.

Godt nok er McDonald’s blandt kæderne generelt duks, når det kommer til fødevaresi­kkerhed, men i perioden fik en håndfuld filialer kras kritik

 ?? ARKIVFOTO: RENÉ SCHÜTZE ?? En håndfuld danske McDonald’s- restaurant­er har fået kras kritik for brud på hygiejnere­glerne.
ARKIVFOTO: RENÉ SCHÜTZE En håndfuld danske McDonald’s- restaurant­er har fået kras kritik for brud på hygiejnere­glerne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark