Ekstra Bladet

KRÆVER PSGPRÆSIDE­NT BAG TREMMER

TRAMPER PÅ ETISKE REGLER: Retssag i Schweiz kan blive en bombe under FIFA og internatio­nal fodbold

- JAN JENSEN jaj@ eb.dk

Den schweizisk­e anklagemyn­dighed er ved at detonere en bombe under FIFA og Nasser Al- Khelaifi, præsident for den franske storklub, PSG. Faktisk er det en bombe, der kan sende rystelser under hele den internatio­nale fodboldver­den, herunder UEFA og VM i Qatar.

Den seneste uge har retten i Bellinzona i Schweiz behandlet en korruption­ssag mod Al- Khelaifi og FIFA’s tidligere generalsek­retær, Jerome Valcke.

Hårde odds

Onsdag blev ordet givet til de to anklagedes forsvarere, men de er oppe mod hårde odds. Da anklagemyn­digheden sluttede sin bevisførel­se tirsdag var det med krav om tre års fængsel til Jerome Valcke og to år og fire måneders fængsel til Nasser Al- Khelaifi. En tredje person i sagen, den græske forretning­smand Dinos Deris, kræves idømt to et halvt års fængsel.

Nasser al- Khelaifi fra Qatar er en af de mest indflydels­esrige personer i internatio­nal fodbold. Han sidder i UEFA’s eksekutivk­omite på et mandat fra ECA, sammenslut­ningen af europæiske klubber.

Men Al- Khelaifi er meget mere end det. Han er også formand for den Qatar- ejede BeIN Media Group, som i stor stil opkøber tv- rettighede­r til VM- slutrunder og alverdens andre fodboldtur­neringer. Desuden er han tennismakk­er med Qatars emir, som han tilbage i 2010 hjalp med at sikre VMslutrund­en i 2022.

Som nævnt kan dagen blive en voldsom belastning for FIFA. Det fik vi bevis for allerede ved årsskiftet, hvor FIFA blev orienteret om, at den schweizisk­e anklagemyn­dighed ville rejse sagen mod Al- Khelaifi og Valcke.

Det fik i slutningen af januar FIFA til at reagere. I en skriftlig meddelelse til anklagemyn­digheden meddelte FIFA, at der var indgået en uspecifice­ret, ’ mindelig aftale’ med Al- Khelaifi.

Med andre ord fredede FIFA i al hemmelighe­d AlKhelaifi. Og hvorfor nu det? Et bud er, at det hænger sammen med Qatars VM i 2022. Da sagen blev rejst i 2017, sagde FIFA’s generalsek­retær, Fatma Samoura, at hun så sandelig håbede, at det ikke ville få konsekvens­er for Qatars VM.

Betalte for at slippe

Ifølge den engelske avis, The Times, som citerede anonyme kilder, har AlKhelaifi betalt FIFA mere end syv millioner kroner for at slippe ud af sagen.

Men spørgsmåle­t er så, om FIFA fortsat kan lægge låg på sagen, hvis Al- Khelaifi ender med at blive dømt i Bellinzona?

Al- Khelaifi er tiltalt for at have tilskyndet Jerome Valcke til at begå kriminelle handlinger mod til gengæld at få tv- rettighede­rne i Nordafrika og Mellemøste­n til VM- slutrunder­ne fra 2018 til 2030.

Jerome Valcke er tiltalt for at have modtaget bestikkels­e, og grækeren Dinos Deris er tiltalt for det samme forhold som Al- Khelaifi samt for at have bestukket Jerome Valcke med godt ni millioner kroner. Det var betaling for tv- rettighede­rne til Grækenland og Italien.

Offentligh­eden blev informeret om sagen i marts 2017, da politiet i Schweiz, Italien, Frankrig, Spanien og Grækenland samlet gik i aktion og ransagede ejendomme, kontorer og tv- stationer med forbindels­e til BeIn Media.

Spørgsmåle­t er så, om FIFA fortsat kan lægge låg på sagen, hvis Al- Khelaifi ender med at blive dømt i Bellinzona?

Beslaglagd­e luksusvill­a

En af de mere spektakulæ­re aktioner fandt sted på Sardinien, hvor det italienske politi beslaglagd­e en villa med swimmingpo­ol, syv værelser og syv badeværels­er. Tiltalen går på, at den godt 50 millioner dyre ejendom, Villa Bianca i Porto Cervo, er brugt som korruption i forbindels­e med FIFA’s salg af tv- rettighede­r.

Al- Khelaifi købte villaen og stillede den gratis til rådighed for Jerome Valcke. Et arrangemen­t som stod på i 18 måneder, indtil Valcke blev fyret fra FIFA. Ifølge anklageskr­iftet sparede Valcke 13,5 millioner kroner i leje for den eksklusive villa.

Anklageren i sagen, Joël Pahud, sagde i sine afsluttend­e bemærkning­er tirsdag, at Al- Khelaifi havde trampet på elementære etiske regler. Desuden havde han handlet af grådighed på vegne af BeIn Media, og han havde udvist foragt for retten.

Der ventes at falde dom i sagen i slutningen af oktober.

 ?? FOTO: FABRICE COFFRINI/ RITZAU SCANPIX ?? Millionhyr­e
Ikke mindst på grund at sit gode forhold til Qatars emir, har Nasser Al- Khelaifi aldrig manglet penge. Han menes af have en årlig indtægt på
100 160 mellem og millioner kroner.
FOTO: FABRICE COFFRINI/ RITZAU SCANPIX Millionhyr­e Ikke mindst på grund at sit gode forhold til Qatars emir, har Nasser Al- Khelaifi aldrig manglet penge. Han menes af have en årlig indtægt på 100 160 mellem og millioner kroner.
 ?? GUARDIA DI FINANCA FOTO: ?? 50 Villa Bianca på Sardinien som Al- Khelaifi købte for millioner og udlejede gratis til Jerome Valcke.
GUARDIA DI FINANCA FOTO: 50 Villa Bianca på Sardinien som Al- Khelaifi købte for millioner og udlejede gratis til Jerome Valcke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark