Ekstra Bladet

På vej mod historisk mesterskab

-

Bodø/Glimt er så langt foran, at de skal bruge en kikkert til at få øje på andre i tabellen.

Holdet har ikke tabt en eneste kamp i hele 2020 og har efter 18 kampe et forspring på 16 point til Molde på andenplads­en.

Bodø/Glimt er ikke vant til at være så langt nordpå i stillingen. Godt nok vandt de sølv i 2019, men året før var de ikke langt fra nedrykning­sstregen, og så sent som i 2017 spillede de på anden klasse.

– Vi har fået erfaring efter sidste sæsons andenplads. Det var en god sæson, men vi dummede os lidt, og det har vi lært af.

– Og så har vi haft tid til at udvikle spillestil­en og holdt fast i det, der virkede, siger Philip Zinckernag­el.

Overfaldsf­odbold

Bodø/Glimt spiller langtfra ’ Drillo- bold-.

De er blevet kendt for deres underholde­nde overfaldsf­odbold, men er samtidig et velspillen­de hold, der med deres helt særegne stil har sat mange fodboldhje­rter i Norge i brand.

Bodø er med sine lidt over 40.000 indbyggere mindre end Næstved. Klubben fra Nordland har vundet pokalturne­ringen et par gange, men aldrig mesterskab­et.

I dette årtusinde har de kørt meget i elevator mellem bedste og næstbedste række, men meget skal gå galt, hvis ikke det skal blive til et historisk mesterskab.

En klub fra det nordlige Norge har aldrig vundet ligaen. Først i 1972 fik hold fra Nordland, Troms og Finnmark lov til at rykke op i den bedste række.

Tidligere mente man ikke, at hold fra nord ville kunne konkurrere på samme niveau som hold fra syd, men i 2020 synes det modsatte at være tilfældet …

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark