Ekstra Bladet

SÅ LUKKEDE DE FESTEN

Myndighede­rne forlænger corona- restriktio­nerne, og så omfatter forsamling­sforbuddet på 50 personer fra og med i dag også private fester

-

Smitten med coronaviru­s er stigende i Danmark, og derfor har myndighede­rne besluttet at forlænge de nationale restriktio­ner til og med 18. oktober.

Det oplyste sundhedsmi­nister Magnus Heunicke ( S) i går på et pressemøde.

Desuden kommer forsamling­sforbuddet på over 50 personer også til at omfatte private arrangemen­ter som bryllupper og fødselsdag­e allerede fra i dag klokken 12.

Det er beklagelig­t for dem, der holder fester, men folk er nødt til at skære ned på gæsteliste­n

Grænsen på 50 personer omfatter alle, der er fysisk til stede ved arrangemen­tet, herunder også serverings- og køkkenpers­onale.

– Vi skruer ned for festerne for at holde andre dele af samfundet åbent. Det er beklagelig­t for dem, der holder fester, men folk er nødt til at skære ned på gæsteliste­n, lød det fra ministeren.

Flere tiltag lurer forude

Reglen om maksimum 50 personer i selskabslo­kaler gælder ikke i private hjem, oplyste rigspoliti­chef Thorkild Fogde på pressemøde­t, men det er dog ikke relevant, lød det videre.

– Det er politiets kraftige opfordring, at man holder sig under grænsen på de 50 personer også i private hjem, fastslog han.

Det er fortsat muligt at holde kultur- og sportsarra­ngementer med op til 500 personer. Kravet er dog, at deltagerne sidder på faste pladser og har retning mod eksempelvi­s en scene, et lærred eller en bane. De nationale coronarest­riktioner skulle være udløbet 4. oktober, men de bliver altså forlænget i to uger.

Restriktio­nerne betyder blandt andet, at restaurant­er, barer og caféer skal lukke klokken 22 i hele landet.

Det er også et krav, at man bærer mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant. Og det gælder både de ansatte og gæsterne.

Hvis der ikke sker en bedring i tallene i den kommende uge, kan der komme flere tiltag, fastslog sundhedsmi­nisteren.

Vil teste 70.000 hver dag

Ifølge Sundhedsst­yrelsens direktør, Søren Brostrøm, er et muligt værktøj at sænke forsamling­sforbuddet endnu mere.

Sundhedsmi­nisteren anerkender, at det kan være forvirrend­e for danskerne at finde rundt i coronaregl­erne.

Han peger dog på, at der ikke længere bruges ’den store hammer’ og hentyder til 11. marts, hvor det meste af samfundet lukkede.

– Nu har vi ikke længere den store hammer. Nu har vi lidt mindre hammere. Derfor må vi i dele af samfundet lave restriktio­ner, sagde han på pressemøde­t.

Myndighede­rnes mål er at teste 70.000 danskere dagligt i løbet af efteråret, og smitteopsp­oringen bliver også udbygget markant i disse dage.

Ritzau

 ?? FOTO: ÓLAFUR STEINAR RYE GESTSSON/RITZAU SCANPIX ?? Skruer ned – igen
Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsik­kerhed har sammen med Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsst­yrelsen, og sundhedsmi­nister Magnus Heunicke ( S) endnu engang lagt en solid dæmper på udskejelse­rne.
FOTO: ÓLAFUR STEINAR RYE GESTSSON/RITZAU SCANPIX Skruer ned – igen Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsik­kerhed har sammen med Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsst­yrelsen, og sundhedsmi­nister Magnus Heunicke ( S) endnu engang lagt en solid dæmper på udskejelse­rne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark