Ekstra Bladet

25-ÅRIG ANHOLDT - FLERE EFTERSØGES

Politiet har fået hul på opklaringe­n af drabet på Abdinur Ismail

- EMIL RÜTZOU er@ eb.dk

Efter drabet på den 31-årige uskyldige Abdinur Ismail har Fyns Politi i går anholdt en 25-årig mand.

Den 25- årige er dog alene mistænkt for medvirken til drabet og det skyderi, der fandt sted i Vollsmose 24. juni i år.

Politiet forventer, at gårsdagens anholdelse er den første af flere i sagen, hvor også en 31- årig mand med tilknytnin­g til den ene af de to stridende gruppering­er blev ramt og såret af skud. Desuden blev denne mands hund også skudt og dræbt under episoden.

– Jeg kan ikke komme ind på detaljer i efterforsk­ningen, men vi har nu lagt så mange brikker i puslespill­et, at jeg ikke er i tvivl om, at vi meget snart anholder flere i sagen, siger vicepoliti­inspektør Jesper Pedersen fra Fyns Politi.

Var tilfældigt offer

Den 31- årige Abdinur Ismail var et helt tilfældigt offer for skudveksli­ngen.

Han stod i skudlinjen mellem de to gruppering­er, da den ene gruppe begyndte at skyde efter den anden.

Fyns Politi har offentligg­jort videooverv­ågning fra sagen, hvor flere mænd ses løbe gennem en tunnel i boligområd­et.

Politiet mener, at en af dem afgav det skud, der dræbte Abdinur Ismail.

– Vi har en meget klar formodning om, hvem der afgav det dræbende skud, nemlig den ret lave mand på billederne fra tunnelen, siger vicepoliti­inspektør Jesper Pedersen.

Skudveksli­ngen menes at være kulminatio­nen af en længerevar­ende konflikt mellem Vollsmoseg­ruppen og Korsløkkeg­ruppen i Odense.

Drabet på Abdinur Ismail kastede tunge skygger over Vollsmose- området, hvor beboere få dage efter drabet samledes i sorg og chok, men også i en protest mod hårdkogte kriminelle­s vanvittige adfærd i området.

Søger hjælp fra borgere

Den dræbte havde været i moske og skulle på arbejde som nattevagt på Coops centrallag­er. Han rundede sit hjem og befandt sig på parkerings­pladsen i Egeparken, da gerningsmæ­ndene skød løs.

Politiet appellerer stadig til borgerne om, at de skal henvende sig i sagen.

– Selvom man blot mener, at man har en lille viden, opfordrer vi på det kraftigste til, at man henvender sig, siger Jesper Pedersen.

Den anholdte blev i et grundlovsf­orhør varetægtsf­ængslet i fire uger. Retsmødet var for lukkede døre, fordi flere medgerning­smænd er på fri fod.

 ?? PRIVATFOTO ?? Abdinur Ismail blev dræbt af skud, da han tilfældigt befandt sig på en p- plads i Vollsmose i juni.
PRIVATFOTO Abdinur Ismail blev dræbt af skud, da han tilfældigt befandt sig på en p- plads i Vollsmose i juni.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark