BEVAEGELSE HOLDER LONES LUNGER I GANG

63-årige Lone kunne i mange år ikke klare sig selv, fordi hun havde så svaert ved at få luft

Lone P. Jeppesen husker tydeligt, hvordan alt aendrede sig, da hun fik KOL, og hvordan den konstante åndenød satte hendes liv på standby i naesten et årti.

– Jeg kunne ingenting. Jeg kunne ikke få luft, så jeg sad bare ned hele dagen og skulle have hjaelp til alt fra at gå i bad til at lave mad. Ikke engang en tur ud til postkassen kunne jeg klare, siger den 63-årige førtidspensionist fra Faaborg-Midtfyns Kommune.

I dag behøver hun ikke laengere hjaelp, ligesom hun også uden problemer kan tage turen ud efter posten. Og mere til. Lone går i øjeblikket 10.800 skridt om dagen for at holde sig i form, for efter at hun begyndte at dyrke motion og daglig traening, kom et vendepunkt i hendes liv med KOL.

Kan det hele selv

Min livskvalitet er blevet meget bedre – og jeg er blevet gladere for mig selv

– I dag gør jeg alting selv – lige bortset fra at gøre rent. Min livskvalitet er blevet meget bedre – og jeg er blevet gladere for mig selv, fordi jeg kan så meget mere nu.

Lone P. Jeppesen er en af de 320.000 danskere, der lever med den kroniske lungesygdom KOL. Hun er også en af dem, der følger laegernes råd om at motionere, og som af den grund har fået det markant bedre.

Bedre luft

Det var tilbage i 2008, at Lone fik konstateret KOL, og med en lungefunktion på kun 29 procent er hendes sygdom i den svaere ende. Fire blodpropper og et utal af lungebetaendelser i årene efter gjorde kun det hele vaerre.

Men de seneste to år har vaeret anderledes, og det skyldes ifølge Lone selv, at hun begyndte at traene jaevnligt.

– Det handler om at få brudt en ond cirkel, for det er nemmere bare at saette sig ned i laenestolen, når man ikke kan få luft – men så bliver det hele bare vaerre.

Corona-sikker traening

Først gik hun på nogle af kommunens rehabiliterings-kurser, senere på et KOL-traeningshold i det lokale fitnesscenter, og i dag – efter coronaens indtog – foregår traeningen hjemme på stuegulvet, dels til Lungeforeningens traeningsvideoer, dels ved daglige gåture i rask tempo.

– Da det hele lukkede, taenkte jeg: ’Hvad gør jeg nu med traeningen?’ Men at det foregår hjemme, har faktisk givet mig overskud til at traene en hel del mere og til også at spise sundere. Så det er nu lykkedes mig at tabe ti kilo – og det har gjort alting lettere, at jeg selv er blevet lettere, siger Lone, der i begyndelsen af nedlukningen i marts traenede tre minutter dagligt, hvilket hun langsomt satte op til to gange et kvarter, så to gange en halv time. I dag traener hun to gange en time stort set hver dag ved sammenlagt at gå 10.800 skridt.

Stadig social

– Man skal helst traene i hvert fald en halv time. Man skal også gerne have pusten op, og det skal også blive lidt svaert at traekke vejret, forklarer Lone, der dog savner én ting ved holdtraeningen:

Det handler om at få brudt en ond cirkel, for det er nemmere bare at saette sig ned i laenestolen

Man straffer sig selv, hvis ikke man traener. Det er vigtigere end medicinen

– Det sociale får jeg ikke så meget af laengere, Men jeg har en god KOL-veninde fra det tidligere hold, som jeg taler i telefon med en gang om dagen.

Hun opfordrer andre til at holde kontakten ved i stedet at ringe sammen under corona. Og ikke mindst til at få traenet.

– Man straffer sig selv, hvis ikke man traener. Jeg vil sige, at det er vigtigere end medicinen.