Hanne Boel: Holiday sang smerten ud
Fra Billie Holiday hørte Louis Armstrongs trompet strømme ud ad vinduerne i barndomsårenes Baltimore, ville hun synge som lyden af hans berømte horn.
Nogle år senere ville alle synge som Billie Holiday. Og det vil de stadig.
Stjerner fra Frank Sinatra over Amy Winehouse til Danmarks bedst saelgende sangerinde, Hanne Boel, er inspireret af foregangskvindens forpinte fraseringer og emotionelle dybde:
– For mig er hun måske den største. Med alderenhar jeg fået kaempe respekt for, hvor fantastisk hun var til at udtrykke sig. Hun var ren urkraft og naturtalent, siger Boel.
I det allerinderste
Det er saerligt Holidays uspolerede evner, som betager Boel:
– Hendes historie erfyldt med så megen smerte og modstand, der ville kunne knaekke enhver, men hun har formået at få afløb for smerten ved at synge den ud.
– Det er utroligt svaert at åbne for den kanal, som udleder smerten i det allerinderste. Det er der meget få, der kan. Hun er en af de ypperligste af de få. Der er en direkte forbindelse frahendes stemme til mit hjerte, når hun åbner munden. Hun synger uden om hovedet.
Syngende hoveder
– Der er så mange i dag, der synger uden deres fysik. De er det, jeg kalder syngende hoveder. Billie Holiday sang med hele kroppen. Man maerker hele personen, når hun synger, forklarer sjaellaenderen.
Boel er uddannet musikpaedagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og tidligere sangprofessor på Rytmisk Musikkonservatorium, men hun sender teorien i skammekrogen, når det gaelder Holiday:
– Hun er skide-musikalsk, har god timing og god klang, men det er for så vidt fuldstaendig ligegyldigt. Hun er haevet over stemmeteknik. Det altafgørende er hendes integritet og den sammenhaeng, der er mellem hendes stemme, krop og de oplevelser, sommennesket Billie Holiday har haft.
– Hun er også utroligt legende. Hun er i dialog med sine musikere, når hun synger, og hun smitter af på dem. De har en dialog. Jeg er overbevist om, at hun har vaeret skøn at spille sammen med.
En uhaemmet måde
63-årige Boel har dyrket soul, jazz og gospel i hele sin godt 40 år lange karriere, men selv rutine kan ikke erstatte at blive født med genrerne:
– Det er markant anderledes at få sin musikalske opdragelse i USA i forhold til at blive opdraget med gospel i Gladsaxe Kirke. Paenheden kastes over bord derovre. De har en utaemmet måde at bruge stemmen og kroppen på, hvor vi har de paene, lutheranske pigestemmer.
– Hvordan finder man ind til, at der findes en krop, når kroppen faktisk er uvelkommen? Det er jo det, vi slås med i den vestlige verden, hvis vi gerne vil lyde som Beyoncé, Aretha Franklin og Billie Holiday.