ROCK’N ’HARPIKS
KAIRO (Ekstra Bladet): Det er de faerreste sportsfolk, der er blevet bedt om at stille med deres band til et awardshow på TV2 og bevilget seks minutter til at fyre ’Carried Away’ af midt i den bedste sendetid. Eller har spillet på Jelling Festival i ligapausen.
Men det har Jacob Holm, 25, der kan taemme både bold og guitar. Sidstnaevnte instrument i Esbjerg-bandet Viva la Wolfe, som stadig eksisterer – men uden Jacob Holm, der siden 2018 har boet i Berlin og spillet for Füchse.
EM sidste år var første slutrunde for vestjyden, men festen varede stort set kun to kampe. Så har han til gengaeld haft anderledes betingelser for at brillere i Kairo, hvor han er en af dem, der skal vaere med til at lukke hullet efter Rasmus Lauge.
– Er det i virkeligheden sjovt at spille mod Congo og Bahrain?
– Det hele er jo nyt for mig. Jeg synes bare, det er fedt at vaere i gang og at spille VM, og selv om det har vaeret to forholdsvis lette kampe, så er det stadig noget af det sjoveste, jeg har prøvet.
– Sjovere end sex?
– HAHA! Jeg vil bare sige, jeg nyder hvert sekund hernede.
– Sjovere end at spille en koncert?
– VM er sjovere end at spille ... de koncerter, jeg har spillet.
– Hvor er du mest tryg? Scene eller bane?
– På en scene er det mere kontrolleret. Du ved nogenlunde, hvad der skal ske, du kender saetlisten osv. Her er der også en plan, men der er større forskel på udfaldet end på scenen.
– Savner du showbiz?
– Bandet spiller stadig og udgiver musik, men jeg kan desvaerre ikke vaere med laengere, og det savner jeg meget. Det var skidesjovt.
– Ligner et band et hold?
– Det fede er samspil uden at tale sammen. Der skal vaere en indforståethed, når man jammer, og der kan der vaere en lille kobling til det, vi laver på håndboldbanen.
– Klimprer du hjemme i privaten?
– Ja, ja, jeg har stadig lidt udstyr. Det er hyggeligt og det, jeg godt ka’ li’ at lave, når jeg laver ingenting. Det er på ingen måde ambitiøst. Det er sgu bare rigtig godt tidsfordriv.
– Komponerer du også?
– Ja. Det er meget forskelligt. Lige nu laver jeg folk, som er den genre, jeg selv lytter til lige nu.
– Hvem har du i ørerne for tiden?
– En gut, der hedder Curt Vile. Han var tidligere med i War on Drugs.
– Hvis man nu beder dig om at bedømme din egen indsats i de to første kampe?
– Så vil jeg sige, det er middel – med pil op. Jeg laver i begge kampe fejl, jeg gerne vil have barberet af. Alt i alt tilfreds, men med plads til forbedring.
– Hvor?
– I første kamp har jeg nogle aergerlige afbraendere, og i går kom jeg lidt for overtaendt ind i kampen – jeg ville lidt for gerne ... Men jeg fik justeret det.
– Nu til et andet instrument. Hvad er din ranking i bordtennis?
– Jeeeg ... er allernederst, tror jeg. Min ambition for turneringen i Hvidovre var at gøre en god figur i første runde, men så blev jeg slået ud af vores delegationsleder, Carsten Grønmann.
– Så er man vist ikke godt kørende?
– Han er vel 30-40 år aeldre end mig, haehae. Jeg røg ud i første runde med et brag.
– Har du lagt battet på hylden?
– Jeg har slet ikke spillet hernede overhovedet.
Selv om det har vaeret to forholdsvis lette kampe, så er det stadig noget af det sjoveste, jeg har prøvet
Der skal vaere en indforståethed, når man jammer, og der kan der vaere en lille kobling til det, vi laver på håndboldbanen