GIDSELTAGET
MÅSKE BLIVER Venstre en dag Jakob □llemann-Jensens parti. Når tilstraekkelig mange har forladt partiet.
Det hjalp lidt, at Lars Løkke – manden, der tilsyneladende fortsat opfatter sig selv som Danmarks ’moralske statsminister’ – gik. Men det raekker ikke. Og nu forlader de forkerte endda partiet – nemlig vaelgerne.
Flere meningsmålinger viser nu, at partiet, der ellers skulle stille med det borgerlige Danmarks statsministerkandidat, får faerre stemmer end de konservative.
❘kke siden Jakob □llemanns far, Uffe, stod som nyvalgt formand i 1987, har en Venstre-formand i så svaekket tilstand stået foran sit parti, som den nuvaerende gør i morgen til ekstraordinaert landsmøde. Og tilmed med det formål at skulle finde en ny naestformand, da □llemann har fyret ❘nger Støjberg.
JEG TAENKER, at manden selv – Jakob □llemann-Jensen – må taenke: ’Jeg ved godt, vi skal derned. Men hvis bare jeg vidste, hvornår bunden er nået. Hvornår jeg har fuld opbakning.’
Det er symptomatisk, at spaendingen ved det ekstraordinaere landsmøde ikke går på, hvem der bliver naestformand i stedet for ❘nger Støjberg. Det bliver Stephanie Lose. Den går derimod på, hvad Støjberg vil sige i sin afsked med posten, og hvor stor skade og yderligere splittelse i partiet det vil afstedkomme.
VENSTRE VIL fortsat ikke vaere i faerd med at opføre et nyt hus. Man vil stadig vaere beskaeftiget med at rive ruinen fra Lars Løkke Rasmussen endeligt ned. Og formand □llemann synes både sages- og magtesløs i forbindelse hermed.
DET VILLE også hjaelpe ham med at gøre Venstre til sit, hvis ❘nger Støjberg drog konsekvensen af det svig, hun haevder sig udsat for ved at blive sendt i rigsret af en del af sine egne. Heriblandt Jakob □llemann. Men alle forlydender siger, at hun tvaertimod vil søge at opføre sit helt eget anneks på partiets grund. Sjaeldent har det kendte mundheld ’jeg truer ikke med at gå, men med at blive’ haft større praegnans.
Men bliver Venstre ikke snart nødt til at finde en anden formand, spørger flere. Og det sandsynlige rette svar herpå er om muligt mere degraderende end det ovenfor beskrevne. Partiet beholder □llemann, fordi det skal bruge ham. □t kommende valgnederlag kan blive grusomt. Til gengaeld vil partiet kunne klistre det på ryggen af Jakob □llemann-Jensen og her vinke ham farvel og sige, at der gik nederlaget sin vej, og nu går Venstre mod nye tider.
OG ELLEMANN vil måske denne dag stå og endeligt erkende, at Venstre aldrig blev hans. Det var omvendt. Han var en slags gidsel.