Dine tanker skaber dine følelser, og de følelser, du har om dig selv og din introverthed, gør, at du ikke tør

SÅ SPØRG DIG selv:

Hvad er der med mig? Hvorfor er jeg egentligt introvert? Er det nogle bestemte oplevelser, der har gjort, at jeg har vendt mig mere ind i mig selv? Hvorfor har jeg skabt den fortaelling om mig selv?

Saet spørgsmålstegn ved de ting, du frygter, ved at skulle vaere udadvendt: Hvorfor tør jeg ikke tage initiativ til at starte en samtale med en fremmed? Hvorfor tør jeg ikke sige noget højt i større forsamlinger? Altså, hvad er det vaerste, der kan ske? Er det, fordi jeg er bange for at udstille mine fejl, fremstå dum, åndssvag, fjollet – hvad ved jeg? Hvorfor er det så slemt?

’Jamen, jeg er bange for, at jeg skal ligne en idiot og komme til at sige noget dumt. Jeg er bange for, hvad folk skal taenke om mig, så det er nemmere bare at holde mund,’ taenker du måske.

GØR NOGET ANDET

end det, du gør nu. Det lyder måske banalt. Men faktisk er det utroligt simpelt: Hvad er det, du gerne vil kunne, som du føler, at du ikke kan nu?

Vil du gerne vaere hende, der har overskud blandt andre mennesker, hende, der tør at indtage rampelyset og fortaelle højt eller tør at fyre en joke af foran hele middagsselskabet? Eller hende, der tager initiativ til at starte nye venskaber? Hvad skal der til for, at du kan nå derhen? Saet dig nogle konkrete mål: I dag skal jeg tage kontakt til én, jeg ikke har snakket med før, eller i dag skal jeg spørge en kollega, om hun vil med ud at drikke en kaffe efter job. Det skal vaere realistisk, men også udfordrende. Pointen er, at du skal begynde at gøre noget, du ikke har gjort før.

Lad vaere at bruge din introverthed som undskyldning. Udfordr din opfattelse af dig selv. Find ind til kernen.

Det er OP til dig. Kaerligst Mette