Dybt nede erkender jeg, at vi har en masse at laere af hinanden
MENS MAN
i baggrunden kan høre, hvordan Charlie Mackesy kaemper med at få lukket den elektroniske låge til sin grund, spørger vi ind til en central ting i bogen: Hvorfor spiser muldvarpen så meget kage?
– Jeg har altid elsket kage. Det er noget, der er meget hyggeligt og universelt. De fleste elsker jo kage, griner han.
– Men det repraesenterer også en tryghed, vi har brug for, når vores liv er svaert. Det handler om, hvad vi vender os imod, når livet er svaert. Det er kage på forskellige niveauer, men mest fordi jeg elsker kage.
Det samme kan man ikke sige om sociale medier og livet på nettet, selvom hans snart en million følgere på Instagram har vaeret en genvej til at få mange mennesker i tale.
– Jeg er ikke god til online, men jeg kan lide at lave billeder. Derfor begyndte jeg også med at laegge tegninger på Instagram for lang tid siden
– Men det tog mig lang tid at forstå den interaktion, der sker online. Og skabe forbindelsen mellem online og bogen. Fordi du har helt ret i, at jeg bedre kan lide traeer, marker og cykler. Og havet og at drikke te.
– Omvendt kan jeg ikke lide sociale medier saerligt meget. Men dybt nede erkender jeg, at vi har en masse at laere af hinanden online. Så når jeg delte tegninger, var det vigtigt at lytte på, hvad folk føler. Bogen blev også udviklet som en reaktion på det, som folk skrev til mig på nettet.
NETOP DEN TAETTE
interaktion med de mange aegte mennesker på nettet er vaerdifuld, mener forfatteren.
– Jeg forstår ikke bogen 100 procent, men med hjaelp fra dem forstår jeg den bedre. Eller sagt på en anden måde: Jeg forstår bedre, hvad det vil sige at vaere et menneske. Online var bare det sidste, jeg troede, at jeg ville blive involveret i, fordi jeg er ikke den slags menneske.
Et af de spørgsmål, Charlie Mackesy ofte får, er, om bogen er til børn eller voksne. Svaret er ifølge ham ’til alle’.
– Man skal huske på, at i processen med bogen – også online – var flertallet jo mennesker, der er over 40 år. Der var ingen af dem, der sagde: Det her skal du skrive til et barn.
– De sagde: Det her skal du skrive til mig. Alligevel prøvede jeg at skrive i et sprog, vi alle kan forstå. Det er skrevet så simpelt som muligt, men nogle af ideerne er ganske komplicerede.
OG HVAD SÅ
med den naeste bog? Laesernes forventning er nemlig, at der kommer en ny.
– Jeg vil gerne skrive en ny bog, fordi jeg ser ikke min første bog som slutningen. Den er mere et øjebliksbillede af, hvad karaktererne taenker og oplever lige nu.
– På et tidspunkt har jeg måske nok til at lave en ny bog, som folk også gerne vil laese. Men hellere det end bare at lave en bog for at gøre det.
– Jeg har heller ikke behovet for at lave en ny, men jeg tegner og skriver stadig om de her figurer. Ikke mindst her midt i pandemien – så hvem ved. Vi får se.