MINEN DER SPLITTER GRØNLAENDERNE
RIGDOM ELLER FORURENING: Grønlaenderne skal til valg 6. april, og saerligt spørgsmålet om et mineprojekt i Kvanefjeldet er brandvarmt
Et saerligt spørgsmål om potentielle rigdomme – og forurening – deler vandene blandt de grønlandske borgere og politikere, når de går til ekstraordinaert valg 6. april.
I den sydgrønlandske by Narsaq ligger fjeldet, der er centrum for stor debat, og som siges at kunne vaere Grønlands vej til løsrivelse fra Danmark.
Navnet er Kvanefjeld, og potentialet er stort.
Men hvorfor vil man overhovedet lave et mineprojekt i Sydgrønland?
Kvanefjeld indeholder store maengder af sjaeldne jordarter, som er meget eftertragtede.
De bruges blandt andet til fremstilling af elbiler og vindmøller, men også til meget elektronik – for eksempel til computere og smartphones.
Men Kvanefjeld indeholder også uran – og det radioaktive stof kan man ikke undgå at få med op, når man udvinder jordarterne.
Derfor frygter en del af befolkningen for miljø- og sundhedsrisici.
Groft skitseret kan man ifølge Rasmus Leander
Nielsen, adjunkt på Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet, dele befolkningen i to, når det angår Kvanefjeld.
De, der taenker på den økonomiske gevinst og de, der frygter for miljøet.
– Det kan skabe vaekst i en lille grønlandsk by med 1300 mennesker, hvor der ikke er saerlig mange fremtidsmuligheder, og hvorfra mange af de unge flytter – og hvor det er svaert at få nye ting op at køre, siger han om de økonomiske fordele.
Australiere bag
– Og så har man så argumentet med, at det vil smadre byen, og at man bliver nødt til at flytte derfra. Det er virkelig et stort spørgsmål, og det er noget, der har splittet befolkningen i Sydgrønland, og også mange her i Nuuk har en holdning om sagerne, så det er noget, der deler Grønland godt og grundigt og har gjort det i årevis.
Det australske selskab Greenland Minerals ønsker at udnytte potentialet i Kvanefjeld, og i taet på 14 år har selskabet arbejdet på at forberede og undersøge fjeldet, og dette valg kommer til at vaere afgørende for, hvorvidt Greenland Minerals kan påbegynde mineprojektet inden for den naermeste fremtid.
– Valget kommer ikke én gang for alle til at afgøre, om projektet bliver til noget, men det er meget klart, at hvis IA vinder regeringsmagten, så vil de trykke på pauseknappen, og så bliver det først den dag, der er et andet politisk flertal, at der ligesom vil komme skub i det igen, fortaeller adjunkt Rasmus Leander Nielsen.
Vejen til løsrivelse?
Inuit Ataqatigiit (IA) er det største oppositionsparti, og det står ifølge seneste meningsmålinger til at få noget af et valg – og faktisk til at vaelte Siumut af pinden. Og IA er imod mineprojektet på Kvanefjeld.
Nogle ser udnyttelsen af Kvanefjeldets sjaeldne jord
arter som vejen til at sikre Grønland selvstaendighed, fordi det vil vaere en stor økonomisk gevinst for selvstyret at lade det australske selskab udvinde de sjaeldne jordarter.
Andre vaegter at undgå udenlandsk indblanding og dermed lade en eventuel løsrivelse fra Danmark vente på sig.
Greenland Minerals estimerer, at der hvert år i 37 år vil lande 1,5 milliarder kroner i den grønlandske landskasse.
Dog understreger Rasmus Leander Nielsen, at mineprojektet ved Kvanefjeld ikke kan finansiere Grønlands løsrivelse fra Danmark alene.
– Der blev lavet nogle ret grundige undersøgelser for små ti år siden, som peger på, at Grønland naermest skal have 20-30 større mineprojekter på samme tid, før man kan tage bloktilskuddet fra Danmark ud af ligningen, fortaeller han.
– Så det er jo et startsted for at få defineret Grønland som en større spiller, som en minenation, men det er ikke noget med, at hvis man åbner Kvanefjeldet, så kan man løsrive sig på tirsdag.