Bliver 19-årige Aya nu et integrationsproblem?
19-ÅRIGE AYA ABO DAHER har vaeret i Danmark siden 2015. Hun taler godt dansk og er lige nu tre måneder fra at faerdiggøre sin hf-eksamen. Og så er hun en af op til flere hundrede syriske flygtninge, der står til at miste opholdstilladelsen, og som danske myndigheder vil forsøge at sende ud af landet.
SAGEN OM AYA er ikke unik, og selvom Ayas situation har medført stor politisk debat, er den en naturlig konsekvens af, at danske myndigheder vurderer, at der er fredeligt i dele af Syrien. Der er dog en helt central udfordring i Aya og de andre syreres sag, som ikke bliver diskuteret nok: De kan sandsynligvis ikke tvinges ud af landet.
UDEN EN DIPLOMATISK aftale med flygtningenes hjemlande kan vi ikke tvinge afviste asylsøgere ud af landet, selv hvis danske myndigheder vurderer, at der er fredeligt i landet. En ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser bl.a., at mens Danmark fra 2015 til 2020 har modtaget 12.139 syriske asylsøgere, har vi kun udsendt 47 syrere. Det svarer til cirka fire promille.
OG HER STØDER VI PÅ et kaempe dilemma. For meget tyder på, at flygtningene i lavere grad kommer i arbejde, tager uddannelse og laerer dansk, hvis de forventer at blive sendt tilbage til det land, de kom fra. Det er knap så stort et problem, hvis de ender med at forlade Danmark.
MEN HVAD HVIS DE IKKE gør? Hvad hvis det går, som det er gået de sidste mange årtier, og det af rent praktiske årsager bliver praktisk talt umuligt at udsende de afviste asylsøgere? Ja, så kan vi i disse år meget vel skabe fremtidens integrationsproblemer.
HVIS FLYGTNINGE STÅR uden arbejde i flere år, stiger risikoen for årtier på kontanthjaelp markant. Hvis de endda sendes på et udrejsecenter, men alligevel må vende tilbage til det danske samfund senere, vil deres isolation gøre det så meget vanskeligere at integrere dem igen.
JEG FORSTÅR GODT ØNSKET om, at Danmark skal hjemsende langt flere flygtninge, der jo i princippet kun skal blive i landet så laenge som nødvendigt. Det kan man stadig arbejde efter, men samtidig i integrationspolitikken tage hensyn til, at det ikke sker lige nu. Det er ikke nødvendigvis hinandens modsaetninger.
Det er naturligvis helt legitimt at ønske, at Danmark skal udsende flere flygtninge
LIGE NU PLANLAEGGER VI udlaendingepolitikken efter håbet om, at det lykkes os at masse-udsende syrere, somaliere og andre flygtninge.
I stedet for at planlaegge efter det sandsynlige – nemlig at flygtningene alligevel ender med at blive i Danmark og derfor skal integreres bedst muligt – risikerer vi derimod at modarbejde integrationen ved at understrege over for flygtninge, at de kun er her midlertidig og ikke skal slå rod.
DET ER NATURLIGVIS helt legitimt at ønske, at Danmark skal udsende flere flygtninge.
Spørgsmålet er bare: Er det måske ikke klogest at have en faerdig løsning for udsendelser, før vi saetter integrationen for Aya og de andre syriske flygtninge på pause?