Det kan godt vaere, vi står midt i en klimakrise, men det blaeser regeringen på
DENGANG VAR Socialdemokratiet imod en bro fra Fyn til Als: ’❘ virkeligheden er det en vejsidebombe mod Femern-projektet,’ buldrede partiets transportordfører Rasmus Prehn. Men så skiftede Rossen
NÅ, MEN DER ER IKKE laengere noget, der kan undre os ved den her regering, som på stort set alle områder overtager højrefløjens politik og indynder sig hos erhvervslivet. Trafikplanen, mere asfalt til folket, overgår langt de våde drømme, trafikmafiaen hos de borgerlige partier har flere gange om ugen.
DET KAN GODT VAERE, vi står midt i en klimakrise, men det blaeser regeringen på. Mere asfalt og flere motorveje giver flere biler og mere trafik. Alligevel vil regeringen bruge voldsomt mange milliarder på at bringe os laengere vaek fra målet om en 70-procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.
NEJ, NEJ, sagde finansminister Nicolai Wammen med babyfjaeset lagt i de rette folder, da han ved praesentationen i går gav den fuld gas. Han forsøgte ihaerdigt at overbevise os om, at asfaltgalskaben skam er CO2-neutralt.
ET ARGUMENT ER, at vi skal have flere elbiler. Men elbilers batterier belaster også miljøet. Bremser og daek fra alle biler afgiver skadelige partikler. Således efterlades der årligt ca. 150 tons mikroplast på Herning-motorvejen, som ikke er den mest trafikerede i landet.
JA, DER ER EN DEL trafik omkring de største byer, og her kan der vaere brug for løsninger. Det kunne vaere i form af bedre kollektiv trafik. Men på andre lange straek i landet er de nuvaerende motorveje ikke overbelastede.
I DAG ER VI blandt de fire lande i verden med flest kilometer motorvej pr. indbygger. Det er ikke tilstraekkeligt for regeringen. Den helmer ikke, før vi er nummer et. Og så blaese vaere med miljøet.
Laes også reportagen side 22-23.