Ekstra Bladet

RØRENDE FORKLARING

Assistentd­ommer Octavian Sovre havde en bedre grund end de fleste, da han bad om Erling Haalands autograf

- JONAS HÜTTEL hut@eb.dk

Kritikken haglede ned over assistentd­ommer Octavian Sovre, da tv-billeder afslørede, hvordan han efter Champions League-opgøret mellem Manchester City og Borussia Dortmund bad om den norske superstjer­ne Erling Braut Haalands autograf.

– Du kan vaere fan, men du kan ikke gøre det foran andre spillere.

– Det ser ikke godt ud, sagde den tidligere topspiller Owen Hargreaves på britisk tv.

Til Ekstra Bladet erklaerede den tidligere topdommer Claus Bo Larsen sig enig i kritikken.

– Det er helt tosset. Som dommer er man fuldstaend­ig neutral og holder sig uden for alt det der.

Mere nuanceret

Men som ofte før i en verden, hvor historier og holdninger spreder sig med lynets hast på sociale medier, før man har haft tid til at tale med begge parter, er sandheden mere nuanceret ... tangerende til rørende.

Den rumaenske sportsavis Gazeta Sportular kan nemlig berette, at autografen ikke var til dommeren selv.

Siden 2015 har Octavian Sovre samlet memorabili­a til fordel for et center i Rumaenien, som hjaelper børn og voksne med svaer autisme.

Centeret finansiere­s via donationer og gaver, der bortaktion­eres en gang om året.

Behandling af autisme

– Jeg kan ikke beskrive, hvor meget Octavian har hjulpet os i mange år, siger Simona Zlibut, leder af foreningen bag centeret, til avisen.

– Vi ved, at vi ikke kan finansiere det på anden måde.

– Hvis jeg ringede og bad om penge, ville naesten ingen donere.

– Men når det er for genstande, T-shirts, malerier, autografer og billeder, som kommer på auktion, byder folk.

– Vi bruger pengene til behandling af autisme, siger hun.

Den rumaenske folkehelt Gheorghe Hagi er blandt andre fodboldstj­erner, som har hjulpet centeret.

Sky Sports har også talt med det rumaenske fodboldfor­bund om episoden.

De bekraefter, at han gjorde det for at samle ind til centeret – vel at maerke efter kampen.

 ?? FOTO: PHIL NOBLE/RITZAU SCANPIX ?? Ekstra Bladet torsdag.
Ombejlede Erling Haaland og Borussia Dortmund tabte første kamp til Manchester City med 2-1.
FOTO: PHIL NOBLE/RITZAU SCANPIX Ekstra Bladet torsdag. Ombejlede Erling Haaland og Borussia Dortmund tabte første kamp til Manchester City med 2-1.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark