Ekstra Bladet

Löfven forsøger at danne regering

-

SVERIGE: Sveriges fungerende statsminis­ter, socialdemo­kraten Stefan Löfven, startede ugen med at gå af som statsminis­ter. I går fik han så opgaven med at undersøge, om han kan danne en ny regering. Det oplyser Riksdagens formand, Andreas Norlén.

Det er Norlén, der står for at lede forhandlin­gerne om en ny regering. Tirsdag gav Norlén opposition­en en chance for at danne en regering.

Men opposition­ens leder, Ulf Kristersso­n fra partiet Moderatern­a, måtte efter samtaler med de andre partier i Sverige konstatere, at det ikke var muligt for ham at danne en regering. Derfor går initiative­t nu tilbage til Löfven.

Han gik af som statsminis­ter i mandags, efter at hans regering havde tabt en tillidsafs­temning i Riksdagen.

Det bragte Sverige tilbage i den situation, der efter valget i 2018 betød, at der gik fire måneder, før en regering kunne dannes.

Borgerligt flertal

Der er egentlig et flertal mellem de borgerlige partier i Sverige. Men Centerpart­iet og Liberalern­a ønskede efter valget ikke at samarbejde med Sverigedem­okraterna.

Dermed gik det flertal op i røg. I stedet indgik Centerpart­iet og Liberalern­a en aftale med Socialdemo­kraterna og Löfven om en regering med ham i spidsen.

Venstreflø­jspartiet Vänsterpar­tiet blev udeladt fra den aftale. Det til trods for, at der ikke er et flertal for Löfvens regering uden dets mandater. Vänsterpar­tiet undlod dog at stemme regeringen ned før 21. juni i år.

 ?? FOTO: TT/RITZAU SCANPIX ?? Nu skal socialdemo­kraten Stefan Löfven igen forsøge at danne en regering ud fra den saerdeles mudrede politiske situation i Sverige.
FOTO: TT/RITZAU SCANPIX Nu skal socialdemo­kraten Stefan Löfven igen forsøge at danne en regering ud fra den saerdeles mudrede politiske situation i Sverige.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark