Vi er dem der altid kommer
Da jeg startede i hjemmesygeplejen for mere end 25 år siden, var vores opgaver noget anderledes end i dag.
Jeg doserede medicin, men i små maengder. Jeg plejede sår ved at rense sårene og skifte plaster, jeg var gruppeleder for hjemmehjaelperne, jeg visiterede til hjemmehjaelp, til kommunemad og hentede hjaelpemidler og bleer på depotet.
Jeg gik til møder med laegen om de ti borgere, jeg delte medicin ud til. Jeg gav meget insulin og B-vitamin-sprøjter. Og mange øjendråber. Få katetre (kun kvinder) og få stomier.
Jeg var med i enkelte terminale forløb, med i plejen og i behandling – men de fleste døde på sygehuset. Vi havde ikke mobiltelefoner og brugte papir-kardex. Vi kørte i vores egne biler.
Havde vi specielle forløb, som f.eks. hjemmedialyse, var alle sygeplejersker på sygehuset til undervisning, inden vi begyndte på opgaven.
Undervejs i min tid som hjemmesygeplejerske har jeg vaeret på utallige temadage og undervisningsdage, oftest på fridage og enten betalt af mig selv eller
DSR. Jeg har nok de første 30 diplomer.
I dag har vi kun specialiserede opgaver. Vi går fra den ene komplekse borger til den naeste.
Hvor vi for 25 år siden brugte en halv time dagligt på dokumentation, bruger vi nu to-tre timer dagligt eller mere. Vi har en mobiltelefon, hvor alle kan kontakte os (og gør det) vagten igennem.
Vi har akutte borgere, der har symptomer på blodprop, delir, sepsis, lungebetaendelser, UVI, tilstoppet kateter, dehydrering, obstipation, opkastninger, smerter, psykoser, medicinforgiftning m.m.
Vi har patienter, der skal laegges nye katetre på, maend og kvinder, almindelige blaerekatetre og topkatetre.
Vi har komplicerede forløb med stomipleje gennem mange år.
Vi har patienter, der skal have fjernet kemopumper, forskellige IV-katetre, andre slags slanger, draen og tråde.
Vi laegger subkutane kanyler, giver medicin i dem, giver IV-medicin, giver parenteral ernaering.
Vi giver sondemad, både nasalt og direkte i maven.
Vi kommer ved misbrugere med deres metadon m.m. og hos alkoholikere med deres antabus. Vi kommer hos dem med livsstilssygdomme eller multimorbide geriatriske borgere. Vi forebygger og rehab’er.
Vi passer terminale med morfinpumper og smerteplastre og har i det hele taget mange terminale, der kan dø hjemme, fordi vi er der for dem.
Vi har meget komplicerede sår gennem lang tid med forskellige sug og andre praeparater. Vi tilser og plejer transplantater og cancersår.
Vi har mange komplicerede medicindoseringer.
Vi har psykisk syge, hvor vi medicinerer og observerer.
Vi er dem, der kommer, når alle andre er stået af.
Vi har indviklet dokumentation, meget kontrol, meget pårørende-kontakt, kontakt med mange eksterne samarbejdspartnere. Rehab, aflastning, korttidscentre, sygehuse, palliativt team, apotek, laege, hjaelpemidler, hjemmeplejen, visitation.
Vi videosamtaler med patienter og vagtlaeger. Men med vagtlaeger kun på vores private mobil, da de kommunale ikke er sat op til det.
Vi har videomøder med bl.a. palliativt team. Vi samler daglig op på medicin, der ikke afhentes, ikke udleveres, ikke bestilles.
Vi tanker biler og kører dem til reparation.
Vi står for mange komplekse sygeplejeopgaver på plejehjem.
Vi har ikke vaeret på uddannelse/opdatering af kompetencer i de seneste ti år bortset fra akutuddannelsen, der blev afsluttet med eksamen og intet tillaeg i lønnen for det.
Vi bruger kommunens procedure-program, når vi møder nye devices/opgaver m.m. Alternativt googler eller youtuber vi det.
Sygeplejerskers opgaver i dag er spaendende og komplekse, og ikke en dag eller time er ens.
Vi er på hele tiden, og der er ikke megen plads til fejltagelser eller pauser eller sidemandsoplaering af kolleger.
Vi er på hele tiden, og der er ikke megen plads til fejltagelser eller pauser