Ekstra Bladet

MIRAKLET I MADRID

Morten Bisgaard scorede det sidste mål i OB’s sensatione­lle sejr i den spanske hovedstad i 1994

- ALLAN LYKKE flash@eb.dk

Morten Bisgaard, det var noget af en sensation, da OB slog selveste Real Madrid ud af UEFA Cup’en i 1994. Det følte I vel også selv? – Jo, Real Madrid var vel på det tidspunkt det staerkeste hold i □uropa og vandt også det spanske mesterskab det år. Vi vidste godt, at det ikke var 50 gange ud af 100, vi ville slå Real Madrid.

– I havde ovenikøbet tabt første kamp i Odense?

– Ja, 3-2 på et mål af Michael Laudrup i allersidst­e minut. Så vi skulle vinde 2-0 på Bernabeu.

– Og det gjorde I. Troede I på det inden kampen?

– Vi havde en traenerduo, Kim Brink og Viggo Jensen, der havde forberedt os rigtigt godt og peppet os op med vores fordele med hensyn til fysik og power. Vi troede på, at vi kunne spille med, at vi ville få vores chancer.

– Men Real var vel spilstyren­de. Målmand Lars Høgh ’skabte miraklet i Madrid’, som det hed på Ekstra Bladets forside.

– Det var ikke sådan med 70-30 i boldbesidd­else til Madrid. Snarere 55-45. ❘saer i 1. halvleg havde vi meget spil, som jeg husker det, men det er klart, at de havde de fleste chancer.

– Og så var det såmaend dig, der scorede 2-0-målet til sidst. Hvordan husker du det?

– Jeg var blevet skiftet ind og havde stadig forholdsvi­s mange kraefter tilbage. Selvom det var i sidste minut, havde jeg overskud til at løbe med fra felt til felt, da Lars Høgh greb bolden. Hele opspillet foregik i modsatte side, ingen spaniere daekkede mig op, og så stod jeg helt fri ved bagerste stolpe, da bolden kom derover fra Michael Schjønberg, og jeg kunne sparke bolden i mål i den modsatte side af, hvor målmanden kom fra.

– Så eksplodere­de jublen?

– Ja, det var helt vanvittigt.

– Hvad sagde Michael Laudrup bagefter? – Ham fik jeg ikke snakket med, men han var en af de få, der viste storhed, anerkendte vores indsats og også byttede trøje med Lars Høgh. Mange af spanierne var så skuffede, at de ikke ville bytte.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark