Ekstra Bladet

JEG KAN LIDE ØDSELHED

- ALLAN LYKKE flash@eb.dk

TV-2 er noget så usaedvanli­gt som et rock-/popband, der har holdt sammen med succes, siden de kaldte sig Taurus i 1970’erne. Ingen er faldet fra. Det kan ikke engang Rolling Stones bryste sig af. Og hele tiden har Steffen Brandt stået i spidsen som sanger, sangskrive­r – og talsmand, der aldrig er blevet uinteressa­nt. Godt gået, må man sige, og her kan du laese, hvad du måske ikke vidste om den 68-årige aarhusiane­r.

1 God vin

Steffen Brandt har tjent nok til at kunne nyde livet.

Til det hører et godt glas vin – og det ’skal vaere en GOD vin’, siger han i et Euroman-interview.

– Jeg kan godt lide ødselhed. Jeg synes, vinen har den dimension, at den helt tilbage fra altings begyndelse har vaeret en nydelse og skabt grund til latter, fest, samvaer og til hip, hip, hurra. Vi har allesammen brug for ødselhed, og vinen er glaeden.

2 Guddommeli­g deadline

40 år på landevejen med ’Danmarks kedeligste orkester’, som de kalder sig selv, mere end to millioner solgte plader og velbesøgte koncerter land og rige rundt.

Jow, da! Det er ikke gået så skidt for de fire aarhusiane­re, der har holdt sammen i snart 50 år – og sådan skal det gerne blive ved, forsikrer Steffen Brandt.

Han har faktisk taenkt sig at blive ved, til han dør, har han skrevet i en e-mail til BT.

– Der er kun den guddommeli­ge deadline at forholde sig til. Så laenge vi synes, vi har noget at byde på, møder vi gerne op – hvis ellers der er nogen, som ringer.

3 Lang pardans

68-årige Steffen Brandt har i snart 40 år dannet par med billedkuns­tneren Jo Dam Kjaergaard, som han har tre nu voksne børn sammen med. Hun har samtidig designet alle TV-2-albums siden 1984.

I et interview med Politiken fortalte Steffen Brandt, hvordan de mødtes.

Det skete, da TV-2 havde opnået stor succes med plader som ’Fantastisk­e Toyota’ og ’Rigtige Maend (Gider Ikke Høre Mere Vrøvl)’ og spillede ved en udstilling med Jo Dam Kjaergaard­s billeder.

– Af en eller anden grund havde jeg udviklet så meget mod og mandshjert­e, at jeg skrev til hende, at jeg gerne ville købe det billede, hun udstillede. Det gav pote.

4 Navn som pr-gimmick

TV-2 er et af landets laengstlev­ende og stadig aktive rockbands. Gruppen, der i 1970’erne havde heddet Taurus og sunget på engelsk, skiftede i 1980/81 navn og begyndte at synge på dansk.

Trommeslag­eren Sven Gaul har forklaret, at navnet opstod som en god pr-gimmick ved at komme før en kommende tv-kanal, der så havde premiere i 1988.

Steffen Brandt har så sagt, at ’det måtte komme an på, hvem der var bedst og holdt laengst’.

Foreløbig er begge parter her stadig.

5 Umage med livet

Fik han muligheden, ville Steffen Brandt gerne gøre det hele om igen.

– Bare bedre, sagde han i 2018 til Euroman. Da han blev bedt om at uddybe, lød svaret:

– Dybest set vil vi gerne allesammen gøre os umage, Jeg kan ikke have, hvis man ikke har gjort sig umage med sit liv – eller ikke har fulgt de chancer, der var lagt frem, fordi jeg har sovet i timen eller vaeret doven, eller på anden måde ikke har kunnet se muligheden.

 ?? FOTO: PER LANGE ??
FOTO: PER LANGE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark