Den yderste forpost
Den kolde krig blev som bekendt udkaempet på alle fronter: til lands, til vand og i luften. Ja, selv rummet lagde vakuum til USA og Sovjetunionens kamp om at vaere først, størst, staerkest – og klogest! Det var takket vaere rumkapløbet, at mennesket kom til Månen, og det var takket vaere rumkapløbet, at man udviklede rumstationer – en yderste forpost i intetheden, hvor mennesket kunne overleve gennem laengere tid.
Russerne kom først med Salyut 1 i 1971 – den første rumstation i fast kredsløb omkring Jorden. Men den var plaget af problemer! Blandt andet blev stationens besaetning kvalt, da en ventil svigtede.
Bygget af reservedele
14. maj 1973 var det så amerikanernes tur til at sende en bemandet rumstation i kredsløb om Jorden. Skylab, som den hed, var på alle måder en succes! Gennem to år lagde den ’hus’ til tre forskellige missioner, hvor tre mand store besaetninger opholdt sig på rumstationen i op til 84 døgn.
Skylab, var 118 meter høj og vejede 77 tons. Det var bygget af det ’tredje trin’ af en Saturn 5-raket, giganten, der blandt andet bragte Apollo-missionerne til Månen.
Besaetningerne på Skylab gennemførte et hav af eksperimenter, og de leverede vigtige oplysninger om de biologiske virkninger af at vaere vaegtløs i laengere perioder.
Smadret i atmosfaeren
Efter seks år var det slut. Rumstationen begyndte at tabe højde fra sin bane rundt om Jorden – og det skete tidligere end forventet på grund af uventet høj sol-aktivitet. Og i dag for praecis 42 år siden, 11. juli
1979, sejlede Skylab gennem rummet en sidste gang og faldt til jorden, flået i stumper og stykker af mødet med Jordens atmosfaere. Vragresterne blev spredt over dels Vestaustralien og dels Det Indiske Ocean.
En aera i menneskets kolonisering af rummet var slut.