Ekstra Bladet

BAREM ANGRIB MIG

DEN GULE TRØJE: Tadej Pogacar elsker at blive angrebet – for det er en del af charmen ved cykelsport­en

-

QUILLAN (Ekstra Bladet): På Mont Ventoux gav Jonas Vingegaard alle øvrige klassement­ryttere troen på, at dette års Tour de France ikke er helt lukket og slukket.

Sådan så det ellers ud, efter at Tadej Pogacar havde holdt legestue i Alperne og tog et komfortabe­lt forspring.

Men Vingegaard fandt en spraekke i UAE-kaptajnens panser, selvom Pogacar takket vaere en god nedkørsel kom tilbage på etapen.

I dag går det igen løs i de høje bjerge. Her venter tre skrappe stigninger på turen ind i Andorra – et indbydende terraen for angreb på Pogacar – måske fra den 24-årige dansker.

Da Ekstra Bladet spørger, om Pogacar frygter et nyt angreb fra Vingegaard, traekker han lidt på det.

– Jeg synes ikke, at jeg frygter det. Jeg er blevet angrebet mange gange før, og jeg kan faktisk godt lide det.

– Det er charmen ved cykling. At man den ene dag kan vaere staerk og vaere ovenpå, mens det den naeste dag kan vaere en helt anden, der har en super dag.

– Vi så på Mont Ventoux, at Vingegaard var meget staerk. Men jeg tror, at alle dem i top ti er ret farlige. For fem, seks, syv minutter er ikke svaere at tage, hvis jeg har en skidt dag. Eller hvis de kører i udbrud.

– Jeg tror, at det bliver en spaendende etape søndag.

– Vi må se, hvordan den udvikler sig, men jeg kender ruten, og jeg føler mig staerk, sagde en selvsikker Tadej Pogacar.

Vil gøre mit bedste

Jonas Vingegaard kørte efter etapen i går direkte til holdets bus uden at tale med pressen. Men holdet sendte senere et kort svar på et af Ekstra Bladets spørgsmål om dagens etape:

– Jeg tror, at det bliver en af de hårdeste etaper i Touren. Vi må se, hvordan mine ben er. Forhåbentl­ig har jeg en god dag. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste, og så må vi se, hvad det kan blive til, lød det kortfattet.

Begge de unge kamphaner er altså klar til de 191 barske kilometer – men 22årige Pogacar har en trumf i baghånden.

Det var nemlig i Andorra, at han for alvor brød igennem i seniorraek­kerne, da han for to år siden vandt den første af tre etaper i Vuelta a España på vej mod løbets samlede tredjeplad­s.

– Jeg glaeder mig meget til at komme til Andorra. For to år siden fik jeg min første etapesejr i en Grand Tour der. Det var meget følelsesla­det, da min kaereste var der.

– Så jeg vil altid komme tilbage til Andorra med et smil, sagde han – vist nok med et smil bag mundbindet.

Fem, seks, syv minutter er ikke svaere at tage, hvis jeg har en skidt dag

Det bliver en af de hårdeste etaper i Touren

 ?? ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/RITZAU SCANPIX ?? Klar til duel
Tourens duks Tadej Pogacar føler sig rimelig sikker, men danske Jonas Vingegaard i ungdomstrø­jen er klar til kamp i Pyrenaeern­e. FOTO:
ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/RITZAU SCANPIX Klar til duel Tourens duks Tadej Pogacar føler sig rimelig sikker, men danske Jonas Vingegaard i ungdomstrø­jen er klar til kamp i Pyrenaeern­e. FOTO:
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark