Ekstra Bladet

INGEN GRUND TIL ALARM

EFTERLADT ALENE: Jonas Vingegaard følte sig tryg, på trods af at naesten hele holdet forlod hans side for at gå i udbrud

-

ANDORRA LA VELLA (Ekstra Bladet): Ingen grund til alarm – der er styr på det.

Det var i bund og grund meldingen fra Jumbo-Visma efter 15. etape, hvor tre af Jonas Vingegaard­s fire tilbagevae­rende holdkammer­ater gik med i dagens udbrud.

Dermed blev den danske kaptajn efterladt alene tilbage med Mike Teunissen, der ganske vist er en hurtig og robust herre, men ikke helt er venner med Pyrenaeern­es barske tinder.

Det er derimod både Sepp Kuss, Wout Van Aert og Steven Kriujswijk – men de var altså mange minutter foran i udbruddet uden at kunne servicere Vingegaard.

De ville vente

Det bekymrede dog ikke danskeren, afslørede han over for Ekstra Bladet i mål:

– Jeg følte mig ikke isoleret. Hvis jeg fik problemer, så havde jeg to holdkammer­ater ude foran, der ville vente. Så jeg følte aldrig, at jeg var i en dårlig position.

Også Wout Van Aert tog det roligt. Han skulle efter planen vaere blevet hos Vingegaard, men kom tilfaeldig­t med i udbruddet, da han forsøgte at lukke et hul til ryttere, der stak af fra feltet.

– Det var ikke lige planen, men vi kommuniker­ede hurtigt og lagde en plan for, hvem der skulle vente først.

– Vi så, at ’Stevie’ led mest, så han ventede først for at hjaelpe Jonas i dalen, og jeg gjorde det på den sidste stigning, forklarede den belgiske stjerne.

Vandt i hjembyen

Facit var også, at kaptajn Vingegaard kom i mål med alle de øvrige favoritter og endda kravlede tilbage på tredjeplad­sen. Og ovenikø

bet vandt Sepp Kuss etapen.

– Det er helt fantastisk for Sepp. Han bor her i Andorra, og jeg er bare rigtig glad på hans vegne. Han er en rigtig god fyr, og han fortjener det så meget, sagde

Vingegaard.

I lighed med etapen til Mont Ventoux forsøgte han selv at angribe Tadej Pogacar (UAE) i førertrøje­n flere gange.

Dog uden samme effekt som på ’Det skaldede bjerg’.

– Jeg forsøgte et par gange, men det så ud til, at ingen var staerkere end de andre i favoritgru­ppen i dag. Men i det mindste forsøgte jeg, og der er stadig to hårde bjergetape­r tilbage, så jeg vil gøre mit bedste.

Tager det dag for dag

At han netop er tilbage på tredjeplad­sen og mere end nogensinde kan skimte podiet i Paris, slår ham ikke ud af kurs. Og mantraet er fortsat det samme:

– Jeg tager det dag for dag, og så må vi se, hvad det ender med.

– Er det podiet, så er det podiet. Er det tiendeplad­sen, så er det tiendeplad­sen. Jeg tager det roligt.

 ??  ??
 ?? FOTO: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/RITZAU SCANPIX ?? Dansk dynamit
Jonas Vingegaard forsøgte angreb på den sidste stigning, men favoritter­ne kunne følge med.
FOTO: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/RITZAU SCANPIX Dansk dynamit Jonas Vingegaard forsøgte angreb på den sidste stigning, men favoritter­ne kunne følge med.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark