Ekstra Bladet

KVINDEN BAG MANDEN

Robert Millar er tilbage i Tour de France som Philippa York. Hendes forvandlin­g fra mand til kvinde har optaget sindene i cykelverde­nen i årtier

-

QUILLAN (Ekstra Bladet): Opløbsstra­ekningen på Tourens 14. etape ligner alle de andre. Skilte, flag, bannere og barrierer i skrigende gult skjuler den alt andet end prangende Boulevard Charles de Gaulle, som skaerer sig gennem Quillan.

– Jeg har vaeret her før. Under lidt andre omstaendig­heder, ja, men jeg har vaeret her. Jeg har kørt cykelløb her, siger Philippa York og peger i retning af boulevarde­n, som fra vores position i skyggen uden for pressecent­ret i den kommunale sportshal er yderligere maskeret af et utal af Tour-køretøjer i ’zone technique’ bag sejrspodie­t.

Philippa York fortaeller om cykelløbet Critérium du Quillan, som er et af de aeldste af de mange gadeløb, som hvert år afvikles rundt om i Frankrig efter Tour de France.

Feteret stjerne

York kørte løbet, dengang hun var Robert Millar – en feteret stjerne, som var den første og i over 30 år den eneste britiske vinder af bjergtrøje­n i Tour de France. Det var i 1984.

– Critérium de Quillan var et stort løb, og der var gode penge i det. Vi kørte 80 omgange, og der var mål her. Ligesom i dag, siger Philippa York, som for andet år i traek følger Touren hele vejen rundt som journalist i partnerska­b med den prisbelønn­ede irske journalist David Walsh.

Hendes overgang fra mand til kvinde er for laengst fuldendt. Den endelige, kirurgiske afslutning på hendes tilvaerels­e som mand fandt sted i 2003, men først i 2017 trådte hun frem i offentligh­eden, da hun takkede ja til at kommentere cykling på tv.

– Du kalder det et kønsskifte. Ja, det er ganske interessan­t, siger hun og ler. Det gør hun tit på uventede tidspunkte­r. Hun ler, når indlysende spørgsmål vejes på en guldvaegt og pakkes alt for meget ind. Af famlende tøven, når den forvirrend­e virkelighe­d, hun lever i, skal give mening.

Levede anonymt

– Hele overgangen – hvor jeg altså går fra hankøn til hunkøn – kaldes en transition. Tidligere blev det kaldt et kønsskifte, og det er nok også den betegnelse, din avis vil bruge i en sensations­overskrift, siger Philippa York og ler igen og vil gerne fremstå ubekymret.

Det lykkes ikke. Hun kan ikke skjule sit ubehag ved minderne om den britiske formiddags­presse, som i flere omgange satte alt ind på at afsløre den utrolige historie om den skotske bjergkonge, der gik klaedt som kvinde, flettede sit hår og havde fået bryster.

– Jeg levede i anonymitet, så laenge jeg kunne. Jeg levede et fredeligt familieliv med Linda og vores børn, indtil en af de store aviser fandt mig i 2007 og indledte en overvågnin­g af mig og udspionere­de min familie, fortaeller Philippa.

Linda er hendes partner. De var kaerester, da han var mand, og Linda holdt fast i sin kaerlighed, uagtet at han skiftede køn og blev til Philippa. Forinden havde parret sammen fået datteren Lydia. Philippa har sønnen Edward fra sit første aegteskab, som gik i stykker, da hun fandt sammen med Linda, som også har børn fra et tidligere forhold.

Blev kommentato­r

– Jeg blev udstillet i pressen dengang, og det gav os en masse problemer, der hvor vi boede, og der skete ting for vores børn i skolen, så vi måtte flytte og forsvinde igen for atter at få ro i vores liv og slippe for idioter, der generede os, fortaeller Philippa, hvis glød i øjnene pludselig forsvinder i nogle sekunder.

– Så gik der ti år, før jeg følte, at mine børn var staerke nok til at håndtere det, der ville ske. At jeg selv var staerk nok til det. Og så stod jeg frem, siger hun.

Løftestang­en var et tilbud fra britisk tv om at kommentere cykling. Inden da havde hun jaevnligt skrevet klummer og kommentare­r til den trykte presse. De blev publiceret under navnet Robert Millar, men hun blev mere og mere misfornøje­t med at holde sit virkelige jeg skjult, fortaeller hun.

– Så da jeg blev bedt om at kommentere cykling på tv, gjorde jeg det som Philippa. Men så skulle tv-stationen jo forklare, hvem Philippa var. Og hvor Philippa kom fra.

– Jeg kom tilbage efter at have levet nogle år i anonymitet, og da vidste alle, at jeg engang var Robert Millar, siger Philippa York.

Jeg levede et fredeligt familieliv med Linda og vores børn, indtil en af de store aviser fandt mig i 2007 og indledte en overvågnin­g af mig og udspionere­de min familie

Har ikke noget valg

– De vidste, hvad der var sket med mig medicinsk og kirurgisk, så alle de intime spørgsmål var allerede besvaret. Det var ganske svaert at komme tilbage under de betingelse­r nogle gange.

– Det, som jeg er, er ikke altid noget, som folk vil forholde sig til, siger Philippa York.

– Mange spørger mig om mod. Om det mod, som de mener, jeg udviser ved at stå frem og fortaelle min historie, men jeg ser det ikke som mod, for jeg har ikke noget valg.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Dengang
Et gavlmaleri i Skotland af Philippa York, der dengang var Robert Millar og en feteret stjerne i Skotland.
FOTO: GETTY IMAGES Dengang Et gavlmaleri i Skotland af Philippa York, der dengang var Robert Millar og en feteret stjerne i Skotland.
 ?? PRIVATFOTO ?? Da hun blev bedt om at kommentere cykling på tv, valgte hun at gøre det som Philippa York.
PRIVATFOTO Da hun blev bedt om at kommentere cykling på tv, valgte hun at gøre det som Philippa York.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark