Ekstra Bladet

Ser frem til ’tynd skosål’

-

ANDORRA LA VELLA (Ekstra Bladet): Cykelrytte­re spiser ikke just fra alle kostpyrami­dens lag.

De holder sig til det allermest fedtfattig­e, og under Tour de France bliver det ikke til de store udsving med søde eller fede sager.

Hviledagen kan vaere en undtagelse. Her forkaeler kokkene dem ofte med lidt kraes – og Magnus Cort saetter naesen op efter, at middagen i aften byder på en rød bøf.

– Det kan man håbe på. Vi har naesten slet ikke fået rødt kød her. Den står på fisk og kylling alle andre dage. Men her på hviledagen kan vi godt få en tynd skosål. Det fik vi på den første hviledag.

– Er det noget at se frem til?

– Ja, det er det altid, når det er noget andet end fisk og kylling.

Den 28-årige dansker var ganske fornøjet, da han kom i mål i Andorras hovedstad – for han bor nemlig i miniputsta­ten.

– Jeg er glad for at vaere hjemme. Det var sjovt.

– Specielt den sidste stigning havde jeg tid til at køre meget stille og roligt. Det var skaegt både at kende stigningen og udsigten.

– Det er fantastisk flot og at have det sammen med alle tilskuerne, der hepper. Det var sjovt, sagde Magnus Cort, der selv bor i Soldeu, som feltet passerede på vej mod mål.

Hey og videre

Han passerede også sin familie, der i disse dage bor i hans lejlighed.

– Jeg så dem godt. Men selvom det var på en stigning, så går det så fantastisk hurtigt, at man kun når at sige ’hey’, og så er man videre.

Han afslørede dog også, at der trods alt var mere kontakt end det – også fordi der blev disket op med noget tiltraengt.

– De stod og langede colaer ud, og jeg tog selv en. Der kom nok også et par stykker i gruppettoe­n, der manglede sådan en, konstatere­de han.

Han og feltets øvrige ryttere kan altså holde hviledag i dag, inden det igen går løs i morgen, hvor feltet kører tilbage til Frankrig.

 ?? FOTO: BENOIT TESSIER/RITZAU ?? Magnus Cort kørte hjem i går.
SCANPIX
FOTO: BENOIT TESSIER/RITZAU Magnus Cort kørte hjem i går. SCANPIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark