ALTID KATASTROFETANKER OG ANGST
Lucy Love har kaempet i mange år med ocd og angstanfald
Hun siger selv, at hun er født bekymret, og at hun siden barnsben haft katastrofetanker. Mest handlede det om sygdom, for sangeren Lucy Love, der i øjeblikket er aktuel i ’Syng min sang’ på TV3, kunne gå i panik over en bule på kroppen, som i hendes øjne bestemt var en kraeftknude. Hun gik tit til laegen, for hun havde også en svulst på hjernen, mente hun, og da hun fik synsforstyrrelser, blev hun kun bestyrket i den angst.
At laegen forsøgte at berolige hende med, at det hele foregik inde i hendes hoved, og at hun fysisk ikke havde store skavanker, hjalp hende ikke.
– Jeg fik stress af al min sygdomsangst, og på den måde kørte mit liv i en ond spiral. Maengden af fysiske og angstfremkaldende symptomer voksede. På det tidspunkt var jeg ca. 19 år, forklarer Lucy Love og tilføjer, at hun herefter kom til psykolog og derfra ind i psykiatrien, hvor hun både fik angstdaempende medicin og tillaegsdiagnosen ocd.
Den angstdaempende medicin hjalp også på ocd’ens tankemylder, men allerede inden var katastrofetankerne og sygdomsangsten blevet til en regulaer depression, så det var en hård tid.
Svaert at forstå
– Jeg har siden 20’erne haft så mange op- og nedture, og det gør ondt – ikke mindst på de pårørende. Min davaerende kaereste tog det vildeste slaeb med mig i de år, hvor det eneste, jeg kunne gøre, var at skrive musik eller ligge på sofaen og vaere zombie. Alle psykiske lidelser er en barsk omgang for de pårørende, men angst, som kan komme pludseligt ud af den blå luft, er det i saerklasse.
Lucy Love peger også på, at det er rigtigt svaert for omgivelserne at forstå omfanget og dybden af en angstdiagnose.
– Folk ser én på scenen og taenker, at man er fuld af overskud, men at der er en bagside, hvor angsten får hjertet til at banke, så man naesten ikke kan få vejret, ser de ikke. Og jeg forstår godt, at det er svaert at tro på. Men det er derfor, at det er så ensomt at lide af angst.
Ingen alkohol
I de første ni år efter sin diagnose havde Lucy Love det mere end svaert. Hendes tanker var så mørke, og hun kunne slet ikke få øje på lyset for enden af tunnelen.
– Jeg graed konstant, og tiden gik bare. Nu bagefter må jeg konstatere, at ’hold op, hvor gik jeg laenge og taenkte på de samme sindssyge ting’.
Jeg graed konstant, og tiden gik bare
De første seks måneder af afgiftningen var et helvede, hvor jeg var ved at fortryde flere gange
Sangeren var dog begunstiget på et område: Hun bryder sig ikke om alkohol, som kan ellers vaere et stort
problem for de unge, der kommer på angstdaempende medicin. Pillerne spiller nemlig rigtig dårligt med alkohol, og derved kan det blive meget isolerende i forhold til de festglade uddannelses-kammerater.
Kom igennem
Sammen med sin nye kaereste prøvede Lucy Love at trappe ud af medicinen, for det er skrappe sager, og hun ville gerne prøve at leve uden. Men det gik galt, og det gjorde ondt.
– Men på trods af fiaskoen besluttede jeg i oktober sidste år at prøve igen, og denne gang lykkedes det. De første seks måneder af afgiftningen var et helvede, hvor jeg var ved at fortryde flere gange. Jeg havde så frygtelig mange bivirkninger. Efterhånden kom jeg igennem, og jeg nu er sindssygt glad. Medicinen var livsnødvendig for mig en gang, men efter 13 år, hvor jeg har slaebt mig rundt af traethed, fordi pillerne ødelagde min nattesøvn, kan jeg nu endelig få et normalt liv. Og det er lykkedes mig uden medicin at finde en balance imellem angsttanker og tvangshandlinger.