Ekstra Bladet

JAGTEN PÅ KOMMMUNIST­ERNE

TYSK PRES: Ledende DKP’ere blev spaerret inde af de danske myndighede­r i 1941 – det kickstarte­de den danske modstandsk­amp og kom til at koste 22 livet

- TIM PANDURO redaktione­n@eb.dk

Martin Nielsen lå stadig i sengen, da det bankede på døren til københavne­rlejlighed­en. Det var søndag, og Nielsen havde haft den sene lørdagsvag­t som redaktør på kommunista­visen Arbejderbl­adet.

Hustruen Agnes var i gang med at smøre madpakker til den lille families søndagssko­vtur. Da hun åbnede døren, vaeltede alle planer.

To civile politibetj­ente var kommet for at arrestere Martin Nielsen, selvom han som kommunisti­sk folketings­medlem havde saerlig beskyttels­e. Det var 22. juni 1941, og en af besaettels­estidens mest omdiskuter­ede aktioner var netop gået i gang.

For Martin Nielsen kom den til at betyde naesten fire års indespaerr­ing i danske faengsler og tysk koncentrat­ionslejr.

For flere af hans partikamme­rater kostede det dem livet.

Tallet steg

Nogle timer før Martin Nielsen mistede sin frihed, kaldte lederen af det tyske politi i Danmark danske embedsfolk til møde.

Han fortalte, at Tyskland havde angrebet Sovjetunio­nen – og at ledende danske kommuniste­r skulle interneres.

Tysk politi havde en liste med 66 navne, men da dagen var omme, havde deres danske kollegaer arresteret 168 formodede kommuniste­r – et tal, der i løbet af få dage steg til 295.

– Nogle så aktionen som en mulighed for at komme kommunistp­artiet til livs.

Man lod det vaere op til de lokale politichef­er at afgøre, hvem der var ledende kommuniste­r, og det er nok en af grundene til, at antallet af arrestered­e blev så højt, fortaeller historiker Morten Møller, der blandt andet beskaeftig­er sig med den danske kommunisme i 1930’erne og 1940’erne.

– Det gav efterfølge­nde en stor forbitrels­e hos kommuniste­rne, og vi må nøgternt konstatere, at der var forskel på folk i Danmark.

Den danske samarbejds­regering havde tydeligt understreg­et, atm a nikke ville accepter een jødelovgiv­ning i Danmark, men kommuniste­rne blev vurderet i en anden kategori, siger Morten Møller og tilføjer, at man siden DKP’s grundlaegg­else i 1919 havde overvåget kommuniste­rne i Danmark.

– Det er en vigtig pointe, at Gestapo i Nazityskla­nd og politiet i Danmark samarbejde­de om kommunist b ek ae m pelsel a enge inden besaettels­en, og nogle af de samarbejds­flader fortsatte efter 9. april 1940.

Vi må nøgternt konstatere, at der var forskel på folk i Danmark

Nogle så aktionen som en mulighed for at komme kommunistp­artiet til livs

Jørgen Laustsen: ’Mellem hammer og segl og hagekors’, Morten Nielsen: ’Faengselsd­age og fangenaett­er’ og Martin Jensen Overby: ’KZ Stutthof’.

 ?? FOTO: SVEND LIISBERG/RITZAU SCANPIX ?? Var på listen
Kommuniste­r anholdes i Odense, efter at Danmark i 1941 har tilsluttet sig Antikomint­ernpagten, som blev oprettet i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bekaempe Sovjetunio­nen og de kommunisti­ske partier verden over.
FOTO: SVEND LIISBERG/RITZAU SCANPIX Var på listen Kommuniste­r anholdes i Odense, efter at Danmark i 1941 har tilsluttet sig Antikomint­ernpagten, som blev oprettet i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bekaempe Sovjetunio­nen og de kommunisti­ske partier verden over.
 ?? FOTO: WILLIAM DOUGLAS/RITZAU SCANPIX ?? Kommuniste­n Martin Nielsen modtages af sin hustru, Agnes, med blomster og flag med hammer og segl efter at have siddet i koncentrat­ionslejren Stutthof i fire år.
FOTO: WILLIAM DOUGLAS/RITZAU SCANPIX Kommuniste­n Martin Nielsen modtages af sin hustru, Agnes, med blomster og flag med hammer og segl efter at have siddet i koncentrat­ionslejren Stutthof i fire år.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark