Børnene reddede mig
– Som far har jeg for meget at miste, siger den tørlagte Dennis Knudsen
– Ingen børn er tjent med stive foraeldre.
Sådan lyder det fra kendisfrisøren Dennis Knudsen, 58.
I mange år var alkohol den medicin, han brugte, når angsten og depressionerne satte ind.
I dag er han aedru enefar til sønnerne Lucas på to år og Noah, der kom til verden i sommer.
Han er også en lykkelig en af slagsen og savner på ingen vis flasken, der blev stillet vaek for omkring to et halvt år siden, fortaeller han og fortsaetter:
– Min angst forsvandt, da jeg blev far - der er ikke plads til den mere, når børnene skal passes. De bekymringer alle foraeldre nu og da har, kan jeg tackle, så de ikke bliver til katastrofetanker. Mine børn har virkelig reddet mig.
Forleden fortalte han på tv om sine mange år med alt for meget alkohol, noget han også har talt om i ugebladet Her & Nu, hvor han også røbede, at det var Lars von Trier, der for et par år siden fik ham lokket med til et AA-møde.
Til Ekstra Bladet siger Dennis Knudsen:
– Jeg har vaeret med på mange af Lars’ film gennem årene. Vi kender hinanden godt og ved begge, hvad angst og depression kan gøre. Derfor er det lettere at tale om det.
– Så en dag for nogle år siden foreslog Lars, at jeg tog til møde i AA, og jeg ville jo gerne ud af misbruget. Men det kraever mod at gå i behandling, og det var enormt svaert at sidde over for omkring 30 mennesker og sige, ’Mit navn er Dennis Knudsen og jeg er alkoholiker’. Men det skal jo siges.
Øjenåbner
– I AA mødte jeg mange vidt forskellige og velfungerende mennesker og fik indblik i deres meget fungerende historier. Stereotypen
om, at en alkoholiker er en, der har drukket sig fra hjem og job, holder ikke, siger Dennis Knudsen, der foretraekker, at kalde sig selv for alkohol-sensitiv i stedet for alkoholiker.
Skønt AA blev noget af en øjenåbner for ham, holdt han efter et stykke tid op med at komme til møderne.
– De var ikke den rigtige løsning for mig. Så levede jeg videre. Og det er jo ingen hemmelighed, at jeg kan vaere noget af en festabe.
Men angsten og depressionerne var ikke forsvundet. Og så kom flaskerne frem igen.
Eskalerede
– Min angst eskalerede i månederne op til Lucas’ fødsel. Jeg var bange for, om jeg kunne finde ud af at vaere far. Vågnede om natten og stod op for at drikke rødvin eller snaps. Så kunne jeg sove nogle timer igen ... Og så kunne jeg drikke igen.
I den periode tog Dennis Knudsens drikkeri til i en grad, der – som han udtrykker det – ’fik hans naermeste til at puste ham i nakken.
Antidepressiv medicin
– Det var et wakeupcall, da min mor truede med, at hun ville tage Lucas fra mig, hvis hun så mig beruset med ham, og sådan et ’løfte’ glemmer hun ikke, siger Dennis Knudsen, der erkendte behovet for hjaelp og derfor opsøgte en psykiater, som fik ham på antabus i to måneder.
Han kom også på antidepressiv medicin.
– Men den regner jeg med at trappe ud af om et par måneder. Jeg er lykkelig nu. Lykkelig for mine sønner og livet uden alkohol og tømmermaend, siger han, der ikke kan forestille sig, at han begynder at drikke igen.
– Det har jeg i dag for meget at miste til, siger han og tilføjer med et grin:
– Måske tager jeg mig et enkelt glas rødvin, når drengene er blevet myndige.
Min angst forsvandt, da jeg blev far – der er ikke plads til den mere, når børnene skal passes