Bliv vaek!
ET VOLDSOMT politisk spil om Vinter-OL i Kina løber i øjeblikket hen over verdensscenen. USA har meddelt, at landet agter at boykotte legene politisk. Det vil sige, at ingen amerikanske regeringsrepraesentanter vil flyve til Beijing for at tage plads på vip-tribunen.
Til gengaeld har den russiske praesident, Vladimir Putin, meddelt, at han hellere end gerne tager turen til Riget i Midten. Udenlandske tilskuere er ellers på grund af coronaen forment adgang til legene, men der gaelder andre regler for pampere og politikere.
Og selvfølgelig for atleterne. Kina vil ikke undvaere sportsfolkene herunder det danske ishockeylandshold, for de skal bruges som glade statister i det kinesiske regimes gigantiske sportswashingsshow. Den danske regering har endnu ikke besluttet, om en eller flere ministre skal kaste glans over legene.
MED RETTE burde man mene, at regering, Danmarks Idraetsforbund, DIF, og de danske olympiske atleter skal holde sig vaek fra OL, som begynder om små fire måneder. Holdningen er relevant, fordi EU i marts omsider indførte en raekke sanktioner over for det kinesiske regime, som er i faerd med at udføre et voldsomt overgreb på det muslimske mindretal, uighurerne.
Man kan spørge, hvorfor DIF ikke selv traeffer beslutningen om at droppe vinterlegene, som afvikles i og omkring Beijing? Svaret er, at det gør idraetten bare ikke. I stedet gemmer sportens ledere sig bag politikerne. Og så laenge regering og folketing ikke siger boykot Kina, så forholder DIF sig passivt.
Det er ikke sådan, at idraettens ledere ikke er gjort opmaerksomme på, hvad der foregår i Kina. Koncentrationslejre, tvangssterilisation, hjernevask og tortur. Sådan er den barske virkelighed i Xinjiang-provinsen for op mod to millioner uighurer. Det har vi blandt andet FN’s ord for.
Afsløringerne, som vaekker dystre minder fra Nazityskland, fik tidligere 160 menneskerettighedsorganisationer til at rette en appel til IOC: ’Fjern vinter-OL i 2022 fra Kina.’
I brevet, som var adresseret til IOC’s praesident, Thomas Bach, står der, at den kinesiske regerings overgreb i Xinjiang, Tibet, Hongkong og indre Mongoliet viser, at landet er uvaerdigt til at vaere vaert for vinterlegene.
MERE PRAECIST kan det ikke siges. Men den slags snak bider ikke på Thomas Bach og hans hjord i Den Olympiske Komité. Det er en flok i moralsk forfald.
Idraetten vil altså ikke stå i sin egen ret. Når politikerne ikke reagerer, gør sportens ledere det heller ikke.
Men i tilfaeldet Kina kan sportens ledere ikke laengere sidde passive og med korslagte arme. Her har politikerne reageret. EU’s sanktioner er et stort og vigtigt skridt. Det er et signal, som idraetten er nødt til at følge op på. Et OL skal samle verdens ungdom til aedel kappestrid, men det gør man altså ikke til lyden af skrigene fra koncentrationslejrene.
Politikerne hører vi heller meget fra. Kina er jo en stormagt. Men det nytter ikke at slå op i banen. Overgrebene i Kina er på en stor skala og med metoder, der bringer mindelser om en haeslig fortid i krigens Europa. OL i Kina bør man holde sig fra. I anstaendighedens navn. Sporten skal ikke bruges til at hvidvaske diktatorer og bestialske og blodige regimer.