ELGAARD FIK BLODPROP I HJERTET
Den kendte journalist røg akut på operationsbordet og fik indopereret hele fire stenter
En løbetur langs fjorden i Vejle en fredag i februar endte helt uventet og voldsomt dramatisk for 58-årige Claus Elgaard.
Han er en habil løber og kender sin krop. Men efter blot en kilometer i løbeskoene kunne han naesten ikke slaebe sig afsted.
– Jeg kunne ikke forstå det, men jeg var helt faerdig. Så kom jeg til at kigge på på min venstre arm, der hang helt slap ned. Jeg prøvede at få den op, men måtte opgive, fortaeller den kendte journalist til Ekstra Bladet.
Han blev overmandet af en voldsom kvalme og masser af mundvand. Da han ville spytte, kunne han ikke åbne kaeberne. Da det begyndte at snurre i hele kroppen, var han ikke laengere i tvivl.
Den var helt gal.
Nogle gange beskriver klichéer livet bedst. Og den gamle med op på hesten igen er ikke helt tosset
– På en eller anden måde kom jeg hjem. Da jeg kom ind i mit køkken, ringede jeg efter hjaelp. Ambulancen kom hurtigt, og efter jeg havde fået lavet et EKG, var Falck-redderen meget klar i spyttet. ’Du har en blodprop i hjertet. Du skal køres til Odense, og det skal vaere nu,’ fortaeller Claus Elgaard.
I naermest en og samme bevaegelse lå han på rekordtid på operationsbordet på Odense Universitetshospital og fik indopereret hele fire stenter, hvilket er ret ekstremt.
– En er normalt, to er mange. Jeg fik fire, siger Claus Elgaard, der var vågen under hele forløbet, hvor de små livreddende dimser blev opereret ind gennem hans håndled.
– Jeg er ekstremt bange for at flyve. Jeg kigger altid på stewardesserne. Hvis de er rolige, er jeg også. Det samme gjorde jeg her. Jeg holdt med sygeplejerskerne. De var iskolde og cool. Men gu’ fanden var jeg bange, siger Elgaard, der kunne følge med i operationen på en skaerm.
Kulminationen
– Det blev simpelthen for meget for mig, så jeg bad dem om at daekke af. Jeg kunne ikke holde ud at se på det, siger han.
Hvorfor Claus Elgaard blev ramt af blodproppen i hjertet, har han ikke fået noget klart svar på. Laegerne kunne konstatere lidt for meget kolesterol i blodet, men ikke noget alarmerende.
I god form
– Jeg har aldrig røget en cigaret, men jeg drikker da et glas rødvin en gang imellem. Jeg er i ret god form og løber og bokser flere gange om ugen. Derfor er min egen teori, at det var kulminationen på det vanvittige liv, jeg har levet, siger han med henvisning til sin barske barndom og den spilafhaengighed, han åbent og aerligt har fortalt om i sin bog ’Med livet som indsats – en ludoman taler ud’.
– Jeg har intet belaeg for det, men det er mit bedste bud, siger han.
Den korte tid, Claus Elgaard var indlagt, gav ham anledning til at at filosofere lidt over livet og ikke mindst døden.
– Det slog mig, at når man ligger der og er så bange for at dø, hvorfor har man så så lidt respekt for livet? Jeg mener de helt banale ting som smøger og druk og sådan noget. Hvorfor vaerdsaetter man ikke livet noget mere, spørger Claus Elgaard, der allerede blev udskrevet om mandagen, efter blodproppen ramte ham fredag.
Tirsdag var han tilbage på arbejde, torsdag sendte han live igen, og fredag løb han 8,5 kilometer.
– Det var selvfølgelig efter aftale med laegerne, siger Elgaard, der kun orienterede sine naermeste chefer om blodproppen.
– Nogle gange beskriver klichéer livet bedst. Og den gamle med op på hesten igen er ikke helt tosset. Jeg kan godt lide at vaere på arbejde og ville gerne vaere i et miljø, der føltes rart. Derfor tog jeg på arbejde med det samme, siger han.
– Det var ikke for at fortraenge det, der var sket. Frygten for at sidde hjemme i sofaen og blive overvaeldet af frygt og følelser, der fik dig afsted?
– Nej! Det har livet laert mig. Man skal bearbejde ting – ikke fortraenge dem, siger han og understreger, at det på ingen måde er frygt, der fylder i ham i dag. Det er taknemmelighed.
Gør en forskel
– På grund af mit arbejde har jeg beskaeftiget mig en del med mennesker, der kommer i klemme i systemet, fordi det ikke virker. Jeg skal love for, at systemet virkede den dag, og det er jeg så taknemmelig for. De laeger og sygeplejersker gør virkelig en forskel, når de går på arbejde ... ikke som mig, der sidder og laeser op, hvad kampen mellem Brøndby og FC København ender, griner han.