Ekstra Bladet

Stjernerap­per skuddraebt

- LAURA BONVANG lb@eb.dk

Svensk politi arbejder på højtryk i jagten på flere gerningsma­end efter drabet på den unge svenske rapper Einár

Det var torsdag aften omkring klokken 23, der indløb en anmeldelse om et skyderi i Hammarby i den sydlige del af Stockholm.

Da politi og redningsma­ndskab nåede frem til stedet, lå den 19-årige svenske rapper Einár hårdt såret, ramt af skud. Til trods for forsøg på førstehjae­lp blev han hurtigt erklaeret død på gerningsst­edet.

Rapperens borgerlige navn er Nils Kurt Erik Einar Grönberg.

Ifølge Aftonblade­t findes der overvågnin­gskameraer i det område, skyderiet fandt sted, hvilket betyder, at drabet kan vaere at finde på optagelser derfra.

Derfor har svensk politi sikret sig materialet og er nu i gang med at analysere optagelser­ne. Det oplyser pressetals­mand for politiet i Stockholm Ola Österling til Aftonblade­t.

– Der kan vaere film at analysere. Vi har indhentet optagelser­ne, og de skal nu analyseres. Den analysefun­ktion har vaeret i gang siden midnat (natten til fredag, red.), siger talsmanden. Han oplyser også, at den unge rapper blev ramt af flere skud og døde på stedet, da politiet gav førstehjae­lp sammen med ambulancep­ersonalet.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen, men har meldt ud, at de leder efter mere end én person. To maend blev set løbe fra stedet umiddelbar­t efter det fatale skyderi. Ifølge pressetals­manden har en del af politiets arbejde natten til fredag bestået i at tale med vidner.

– Vi har taget flere personer ind til afhøring over natten. Det er vidner, der har set, hørt og foretaget observatio­ner. Det er beviser, som i allerhøjes­te grad er af betydning.

Dødstrusle­r

Motivet til drabet er endnu ukendt, men ifølge Aftonblade­t havde den 19-årige rapper allerede en trussel haengende over sig.

I april sidste år blev en kendt rapper udsat for en grov kidnapning, og ifølge flere medier var der tale om Einár. Under en retssag tidligere i år blev to personer fra det svenske rappermilj­ø dømt i forbindels­e med kidnapning­en.

Den ene var Yasin, en af Sveriges mest streamede kunstnere, som blev fundet skyldig i at deltage i forberedel­sen af kidnapning­en. Den anden, også en svensk rapper, Haval, blev fundet skyldig i medvirken til kidnapning.

Natten til lørdag 9. oktober blev svensk politi tilkaldt til en restaurant i Stockholm, hvor en mand var blevet stukket med kniv, og to personer var blevet anholdt.

En af de anholdte var ifølge Aftonblade­ts oplysninge­r den nu afdøde rapper Einár. Mediet beskriver også, hvordan truslen mod den 19-årige rapper herefter forstaerke­des, og hvordan der få dage før hans død blev fremsat dødstrusle­r mod ham på sociale medier. Politiet har ikke kommentere­t oplysninge­rne.

I april sidste år blev en kendt rapper udsat for en grov kidnapning, og ifølge flere medier var der tale om Einár

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark