Plads til forbedring
Gnags er outdated på behjertet album, der lyder som deres sidste
Gnags
På ryggen af en drøm (Genlyd/Sony) Ude fredag
BBB
Gnags blev dannet i 1966 og er nok landets aeldste popband. Der er stadig liv i spillemaendene, men ’På ryggen af en drøm’ klinger ud som et afdansningsbal i en dansk kulturinstitution.
Veteranerne rejste sig efter en laengere dvale i 2015, og med studiealbum nummer 24 afslutter de officielt en trilogi, der begyndte med vellykkede ’Nørd’ fra 2017 og desvaerre fortsatte med ’Robot ’n’ Roll’ to år senere.
Ifølge gruppens pladeselskab vides det ikke, hvad fremtiden bringer, men sikkert er det i hvert fald, at Gnags lyder som Gnags, når de atter forsøger at forene Jylland og Jamaica.
Nostalgiske ’Hvis jeg fik en chance igen’ flimrer i skaeret fra karrierens solnedgang, og oldtimerne giver stafetten videre på ’Sig til alle bands’ene’.
Peter A.G. fylder 70 i december, men helt naturstridigt fremstår sangeren fortsat som en lykkelig spastiker, der beriges af en noget naer barnlig sanselighed.
Han boltrer sig til tonerne af hofteswingende dancehall på dynamiske ’Selvuptown’. Generelt er pladens klodsede, klangflade og naermest corny produktion dog et gevaldigt benspaend for Gnags’ gerning, som kommer til at virke unødigt outdated.
Udsyret pandemi-blues
Horace Andy har lige bevist, hvordan moden reggae bør lyde på ’Midnight Rocker’. Gnags beviser, hvordan overmoden popreggae ikke bør lyde.
Undtagelsesvis smitter den syrede pandemi-blues ’En saer drøm at vågne op fra’, men ’På ryggen af en drøm’ baerer praeg af at vaere et påskud for at komme på landevejen til sommer, hvor de nye sange utvivlsomt vil lyde markant bedre.
’Vi vil gerne slutte af med et trut i overflødighedshornet,’ udtaler Gnags i forbindelse med udgivelsen.
Det minder mere om luften, der går af en ballon.
Gnags beviser, hvordan overmoden popreggae ikke bør lyde