SÅDAN MÅ DIN CHEF HOLDE ØJE MED DIG
RART AT VIDE: Din overordnede må sandsynligvis gerne laese dine arbejdsmails og tjekke, om du er på Facebook dagen lang
Har du nogensinde vaeret i tvivl om, hvad din chef følger med i? Og hvor meget de overhovedet må følge med?
Det digitale medie Frihedsbrevet var for nylig de første til at beskrive, hvordan koncernchefen i Berlinske Media, Anders Krab-Johansen, fik udarbejdet en rapport af et eksternt konsulenthus.
Formålet med rapporten var at få kortlagt, hvordan chefredaktører og ansatte på Berlingske, Weekendavisen og B.T. ytrede sig på sociale medier i kølvandet på MeToo-forløbet, der kostede Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T.
Repraesentanter for medarbejderforeningerne udtrykte, at de var utilfredse med den ’personorienterede overvågning’ af medarbejdere.
Efterfølgende har Anders Krab-Johansen beklaget, at man har udarbejdet rapporten.
Det kan vaere svaert at navigere i, hvor meget din chef egentlig må holde øje med dig og din faerden – og det kan vaere ubehageligt ikke at vide, hvad din arbejdsgiver følger med i.
Men der er helt klar lovgivning om, hvad der er tilladt.
Nogle ting kan dog variere fra arbejdsplads til arbejdsplads, og du skal derfor altid laese din arbejdsplads’ personalehåndbog.
Registrere hjemmesider
Generelt må din arbejdsgiver gerne må følge med i, hvad du laver, så laenge du er informeret om det – og så laenge det ikke handler om private ting.
Din arbejdsgiver må gerne registrere, hvilke hjemmesider du besøger – men kun hvis der er et sagligt formål med det.
Det betyder, at de for eksempel kan kontrollere, om du besøger hjemmesider i arbejdstiden, som ikke er relevante for dit arbejde – det kunne for eksempel vaere sociale medier.
Men du skal under alle omstaendigheder vaere informeret om det, hvis din chef holder øje med din aktivitet på nettet.
Dine mails er som udgangspunkt beskyttet af brevhemmeligheden, som gør det ulovligt at åbne og laese breve, der er sendt til andre.
Dog vil du ofte i din ansaettelseskontrakt have givet samtykke til, at din arbejdsgiver må kigge dine mails igennem.
Hvis du har givet samtykke til dette, er det derfor helt okay, at din chef gør det.
Private mails er dog en helt anden sag, og her må din chef ikke kigge med.
Laeser din chef dine mails igennem og opdager, at mailen er privat, må han eller hun derfor kke laese videre.
Kigger og lytter de med?
Din arbejdsgiver må altid overvåge faellesarealer på arbejdspladsen, så laenge du er oplyst om, at der sker tv-overvågning – og så laenge det er uden lyd.
Der er dog nogle ting, du skal vaere opmaerksom på i forhold til denne slags overvågning.
Det skal ske med dit samtykke, hvis der overvåges på dit eget kontor, da det ikke må blive brugt til at udspionere dig.
Det betyder altså også, at din chef ikke må bruge overvågning til at holde øje med din effektivitet, når du er på arbejde.
Optagelserne skal slettes efter en periode, som typisk er 30 dage, og du har krav på at vide, hvor laenge de bliver gemt.
Hvis optagelser bliver gennemgået eller udleveret til politiet, skal du også have det at vide.
Din arbejdsgiver må gerne aflytte og optage dine telefonsamtaler, hvis det er med eksempelvis kolleger eller kunder.
Du skal dog igen vaere informeret om det, hvis det sker – så man må altså ikke aflytte eller optage, uden du ved det.
Din arbejdsgiver må gerne aflytte og optage dine telefonsamtaler, hvis det er med eksempelvis kolleger eller kunder