Ekstra Bladet

AFVISER RWANDATRUS­SEL MOD METTE

PIA OLSEN DYHR vil ikke rasle med sablen over for regeringen på grund af planerne om en asyllejr i Rwanda. Det er ’et hypotetisk spørgsmål’, siger hun

- BRIAN WEICHARDT bw@eb.dk

Regeringen­s støttepart­ier buldrer og brager mod regeringen­s plan om at sende alle asylansøge­re og deres børn til lejre i Rwanda. Det er umenneskel­igt og fremmedfje­ndsk, siger de.

Ingen vil sige det

Men ingen af dem vil sige, om de så også vil vaelte regeringen, hvis planen bliver til virkelighe­d. Både Enhedslist­en og Radikale har afvist at true regeringen på dens liv, fordi lejren ikke findes endnu. Og nu stemmer også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i:

– Pia Olsen Dyhr, vil du vaelte regeringen, hvis de laver en lejr i Rwanda?

– Nu vil jeg se, om de overhovede­t kan komme frem til en lejr i Rwanda. Det tvivler jeg staerkt på.

– Og hvis de så får lavet en lejr, vil du så vaelte dem?

– Det er et meget hypotetisk spørgsmål. Så lad os tage den til den tid.

– Regeringen har lovet jer, at de vil lave et ’mere humant asylsystem’ (det står i forståelse­spapiret, red.). Vil det blive mere humant, hvis de laver en lejr i Rwanda?

– Vi har jo foreslået asylbehand­ling uden for Europa. Men ideen om Rwanda er vi ret kritiske overfor.

– Ret kritiske?

– Det er vi kritiske overfor. Det er vi imod.

– Men vil I så vaelte regeringen, hvis de laver en?

– Men lad os nu se, hvad der kommer frem. Jeg forholder mig aldrig til hypotetisk­e spørgsmål.

– Du kunne jo stoppe det nu ved at sige, at der ikke kommer nogen lejre, fordi der så heller ikke er nogen regering?

– For det første er det hypotetisk. For det andet kunne regeringen fortsaette det med de borgerlige.

Pia Olsen Dyhr har tidligere sagt, at hun et parat til at gå efter posten som finansmini­ster, hvis det lykkes SF at klemme sig i regering med Socialdemo­kratiet efter naeste valg.

En drøm, der kan falde til jorden, hvis SF vaelter regeringen. Og spørgsmåle­t er også, om SF kan se sig selv i en regering, der arbejder på at lave en asyllejr i Rwanda, eller som måske endda administre­rer en, der allerede er lavet:

– Vil du afvise at gå i regering med Socialdemo­kratiet, hvis de laver den lejr?

Jeg har sagt, hvad vores holdning er: Vi er imod et center i Rwanda. Men det er stadig et hypotetisk spørgsmål. Jeg kommer til at forholde mig til det, når det er virkelighe­d, og nu har jeg ikke mere (at sige, red.), lyder det fra SF's formand.

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? Spørgsmåle­t er, om SF kan se sig selv i en regering, der arbejder på at lave en asyllejr i Rwanda. Imod, men ...
FOTO: JENS DRESLING Spørgsmåle­t er, om SF kan se sig selv i en regering, der arbejder på at lave en asyllejr i Rwanda. Imod, men ...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark