Ekstra Bladet

SOM EN SKRÆKFILM

Ung kvinde var stærkt kvæstet og nedkølet, da hun blev fundet af tilfældige. Tiltalt nægter sig skyldig og mener, at han er udsat for komplot

- LINETTE KRØGER JESPERSEN JAN SØGAARD POLITIFOTO linette@ eb.dk; js@ eb.dk

I 31 timer lå en voldtaget og kvæstet 22- årig kvinde på bunden af en dyb gammel mineskakt, før hendes svage råb om hjælp blev hørt af en familiefar, der tilfældigt gik tur i det øde område med sine to sønner for at kigge på ruiner.

Han slog alarm, og redningsma­ndskabet måtte fire sig ned med reb til bunden af den 24 meter dybe skakt, hvor kvinden lå omgivet af affald og skrot, der var kastet ned i skakten.

Hun blev lagt på en båre, og en redningshe­likopter løftede båren op af skakten, og den 22- årige blev fløjet til hospitalet.

’Jeg skulle dø i hullet’

– Enten så hopper du selv ned, eller også så smider jeg dig ned eller skærer halsen over på dig, forklarede den 22- årige til politiet efter redningen, hvor hun også fortalte, at gerningsma­nden sagde til hende, at ’ jeg skulle dø i hullet’.

Hun blev først brutalt voldtaget i det øde område mellem en ruin af en bygning og den nedlagte skakt.

Mens voldtægtsm­anden slæbte hende hen til kanten af hullet og kastede hende ned, sagde han: – Det her er din sidste dag. Du skal dø her.

Men muligvis overlevede hun faldet, fordi der lå sne i bunden, der afbødede faldet.

Forlangte giftermål

Da hun lå kvæstet på bunden af hullet, kom voldtægtsm­anden senere tilbage og kastede tunge teglsten ned mod hende i forsøget på at ramme hende i hovedet.

Men hun vred sig rundt for at undvige stenene.

– Det var som i en skrækfilm, fortalte hun under politiets afhøring, som Ekstra Bladet har læst.

Voldtægten og drabsforsø­get skete ved 10- tiden 21. april i år ved Långruvan i Norberg kommune i Västmanlan­d i det nordlige Sverige.

Kvinden blev fundet klokken 17.18 næste dag. Stærkt afkølet og kvæstet med brud på en arm, nøgleben og ribben. Flere knogler stak ud gennem huden.

Kvinden har udpeget gerningsma­nden som en, hun kendte fra et asylcenter i Norberg, hvor de begge boede på det tidspunkt. De er begge afghanere og var faktisk venner, troede hun. Men efter et stykke tids bekendtska­b forlangte han, at hun giftede sig med ham, så han kunne få opholdstil­ladelse.

Nægter sig skyldig

Det ville den 22- årige ikke, og hun afviste også hans seksuelle tilnærmels­er. Hun kørte med ham, fordi hun troede, at han ville hjælpe hende med gratis wifi.

Den 41- årige nægter sig skyldig, men en række beviser, især dna fra voldtægtsm­andens sæd, belaster ham.

Han mener dog, at han er blevet udsat for et komplot, hvor hans sæd er plantet i offeret af en anden ukendt kvinde, som han har haft sex med, som en fælde sat op af kvinderne for at ’ få penge ud af staten’.

Enten så hopper du selv ned, eller også så smider jeg dig ned eller skærer halsen over på dig

Det her er din sidste dag. Du skal dø her

 ?? POLITIFOTO ?? Hullet er 24 meter dybt og ti meter bredt.
POLITIFOTO Hullet er 24 meter dybt og ti meter bredt.
 ?? POLITIFOTO ?? Den tiltalte ses angiveligt her ved gerningsst­edet. Det er uvist, hvornår billedet er taget.
POLITIFOTO Den tiltalte ses angiveligt her ved gerningsst­edet. Det er uvist, hvornår billedet er taget.
 ?? ?? Kvinden prøvede undervejs at drikke af vandet, der var i bunden af hullet, og forsøgte at varme sig ved at lægge affald rundt om sig.
Kvinden prøvede undervejs at drikke af vandet, der var i bunden af hullet, og forsøgte at varme sig ved at lægge affald rundt om sig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark