Ekstra Bladet

MINUS 30 KILO

Komikeren Anders Matthesen startede året med at melde ud, at han ville smide 30 kilo, og det har han gjort – han vil dog ikke sige hvordan

- JONAS SAND josa@ eb.dk

Nyt år, ny Matthesen.

Sådan lød det fra komiker, forfatter, filmskaber, skuespille­r og meget mere Anders Matthesen, da 2022 blev skudt i gang. I podcasten ’ Den hvide væg’, som han selv står bag, gjorde han det klart, at han ville tabe 30 kilo, inden året var slut.

– Jeg lover, at jeg vil tabe mig, så jeg kommer ned på 75 kilo, inden året 2022 er slut. Jeg har ligget på 105106 kilo hele året her, og nu kan jeg mærke, at jeg synes, det begynder at hæmme mig lidt, sagde han.

Lidt for meget dameblad

Og nu ser det ud til, at det allerede er lykkedes ham, selvom der stadig er nogle måneder tilbage af året. Det fortalte han den fremmødte presse, da der søndag aften blev afholdt Lauritzen- prisen i Folketeatr­et i København.

– Det er gået lidt op og ned. Der er røget små 30 kilo, fortalte en noget tyndere Matthesen, der dog ikke var interesser­et i at fortælle hele verden, hvordan han har gjort det.

– Det bliver måske lige lovlig meget damebladsa­gtigt at sige: ’ Nu skal du høre, jeg tog en proteinsha­ke, og så ...’ Det er ikke lige mig, undskyld, med de fitnessint­erviews. Så vigtigt er det slet ikke for mig, lød det fra den sjove herre.

Til gengæld kunne Anders Matthesen fortælle, at han nu er kommet et skridt videre på tredje bog i ’ Ternet Ninja’- serien, der både har solgt eksemplare­r og biografbil­letter i stor stil.

– Jeg sidder og skriver på det famøse ’ Ternet Ninja’manuskript, som jeg prøver at få færdig. Første akt blev færdig i dag, så det var 30 sider af de 110. Det ser ud til at blive til noget, lød det fra ham.

’ Folk er pisseglade’

Han kunne dog ikke sige, hvornår der ligger noget klar.

– Vi vil gerne være færdige med et manuskript til oktober, men det er færdigt, når det er færdigt. Det er sgu svært.

Det er gået lidt op og ned

Bogen er nemlig ikke den eneste, som Matthesen i øjeblikket har travlt med. I øjeblikket turnerer han med sit onemanshow ’ Jokes – fra en hvid, straight mand’, som han gav smagsprøve­r på under årets Smukfest. Dengang kvitterede Ekstra Bladets anmelder med fem stjerner, og generelt er det blevet taget rigtig godt imod, fortalte han søndag aften.

– Det har fået fem og seks stjerner, og folk er pisseglade. Det kører rundt i provinsen, og jeg nyder at lave det. Det er skønt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark