Ekstra Bladet

BILLETSNYD FOR TUSINDER

’ HOLD JER VÆK’: Lone Madsen solgte for et år siden billetter til en værdi af 7700 kroner over siden Viagogo.dk, men har stadig ikke modtaget sine penge

- CHARLOTTE BECH MATHIESEN JOSEPHINE NEDERGAARD chm@ eb.dk; jon@ eb.dk

I 2020 køber Lone Madsen fire billetter, som koster 7700 kroner, til et show med Queen og Adam Lambert.

Men da arrangemen­tet bliver udskudt to gange grundet corona og derfor først afholdes 17. juli 2022, vælger hun at sælge billettern­e over hjemmeside­n Viagogo i sommeren 2021.

Kamp med kundeservi­ce

Fordi virksomhed­en har en regel om, at man først får pengene en uge efter, arrangemen­tet er afholdt, skulle Lone først vente et helt år, hvilket hun gjorde.

Men nu er det to måneder siden, arrangemen­tet blev afviklet, og der er stadig ikke gået penge ind på Lone Madsens konto, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Selvom Viagogo skriver, at de går højt op i kundeservi­ce, er der ikke meget hjælp at hente, da problemern­e opstår, fortæller Lone.

– I starten prøver jeg at fortælle dem, at jeg ikke kan vælge det danske Ibannummer på deres hjemmeside, og derfor kan jeg ikke udfylde returformu­laren.

Lone sender mange mails frem og tilbage med Viagogo og taler også i telefon med dem flere gange. I de fleste mails gentager firmaet bare, at hun skal udfylde returformu­laren, på trods af at dette ikke er muligt.

Elendig Trustpilot

Endelig får hun fat i dem på telefon, hvor de siger, at hun kan sende sine bankoplysn­inger direkte til virksomhed­ens mail, og så vil de refundere pengene. Dette gør Lone flere gange.

– Men der skete stadig ingenting. Det er virkelig trættende, ’så giv mig mine penge’, tænker jeg bare. Ekstra Bladet har set hele mailkorres­pondancen.

Det er tilsynelad­ende ikke kun Lone Madsen, som har problemer med Viagogo. De har nemlig intet mindre end 86 procent ’ meget utilfredse’ anmeldelse­r på siden Trustpilot. Det kommer ikke bag på chefkonsul­ent i Forbrugerr­ådet Tænk Vagn Jelsøe.

Ikke første gang

– Det her handler jo desværre ikke kun om en enkelt persons problemer, det handler om rigtig mange. Det er et berygtet firma i hele verden.

Senest har virksomhed­en fået en bøde på to millioner kroner fra forbrugero­mbudsmande­n for ikke at liste deres priser korrekt.

– Der er også stribevis af sager imod dem for andre lovovertræ­delser, siger Jelsøe.

Det er svært at retsforføl­ge virksomhed­en som privatpers­on, fordi virksomhed­en har hovedkvart­er i Schweiz.

– Jeg har prøvet at klage til forskellig­e instanser, men de kan ikke gøre noget, fordi firmaet hverken er dansk eller europæisk, siger Lone Madsen.

Når det kommer til Viagogo, har Vagn Jelsøe faktisk kun ét råd:

– Hold jer væk.

Giv mig mine penge, tænker jeg bare

 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Sådan så det ud i Royal Arena 17. juli 2022, da det gamle Queen- band gav koncert med Adam Lambert som forsanger.
FOTO: KENNETH MEYER Sådan så det ud i Royal Arena 17. juli 2022, da det gamle Queen- band gav koncert med Adam Lambert som forsanger.
 ?? FOTO: KENNETH MEYER ?? Det var denne koncert, Lone Madsen havde billetter til. Desværre endte hun både uden billetter og uden penge.
FOTO: KENNETH MEYER Det var denne koncert, Lone Madsen havde billetter til. Desværre endte hun både uden billetter og uden penge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark