OVERLEVERI RUINERNE
HVERDAG MELLEM MURBROKKERNE: Det kan godt være, at Rusland er presset væk fra Saltica- bydelen, der har været offer for nogle af de hårdeste kampe i Kharkiv, men borgerne føler sig stadig prisgivet
KHARKIV, Ukraine: Tre ældre kvinder sidder på en bænk ude foran deres krigshærgede lejlighedskompleks i bydelen Saltica. I starten af den russiske invasion var stedet centrum for voldsomme kampe omkring storbyen Kharkiv, og stort set ingen bygninger er uden skader. Flere står tilbage sorte og nedbrændte. Andre er kollapset.
De borgere, der ikke blev evakueret, har levet i månedsvis i deres kældre. Den ukrainske modoffensiv, der har presset russerne væk fra byen, har nu mindsket antallet af angreb betydeligt, men borgerne i bydelen mener slet ikke, at deres problemer er løst.
De peger rundt på bygningerne og murbrokkerne. De er stadig ødelagte, og truslen fra missiler, der kan ramme dem helt fra Rusland, hænger stadig over bydelen.
– Vi har ingen vand. Vi har ingen elektricitet. Vi har ingen penge. Det er ikke koldt endnu, men jeg ved ikke, hvad vi gør til vinter, siger 67- årige Maria til Ekstra Bladet.
– De skyder mindre nu, men vores problemer er langtfra løst. Jeg vil ikke evakueres, for jeg har intet sted at tage hen, så jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tror ikke, at borgmesteren kan nå at hjælpe os, før vinteren kommer. Alt er ødelagt, siger Maria.
Mad over bål
Kvinderne er nødt til at lave mad over bål. Marias veninde, der ikke vil opgive sit navn, fortæller, at hun ikke længere har råd til medicin.
For hende er det efterhånden lige meget, hvad der sker med krigen. Hun mener ikke, at det kan blive værre.
– Jeg kan ikke længere rigtig høre noget. De konstante bombardementer har ødelagt min hørelse. Det var som en konstant buldren i kælderen. Jeg ved ikke, hvorfor vi lever, siger hun og peger på, at selv hvis krigen stoppede i morgen, ville hendes fremtid være håbløs, siger Marias veninde.
Der løber en masse katte rundt foran deres lejlighedskompleks.
Kattene er i konstant kamp med de mange duer om maden.
Duerne flyver også ind og ud ad de ødelagte vinduer til de lejligheder, der engang var folks hjem. Flere er totalt ubeboelige og står tilbage som tomme skaller, der truer med at falde sammen.
Jeg ved ikke, hvad vi gør til vinter
De konstante bombardementer har ødelagt min hørelse