Ekstra Bladet

NU STRAMMER DE REGLERNE

Medlemmer af de radikale kan fremover fratages tillidspos­ter og kandidatur­er, hvis de bryder partiets samværspol­itik, sådan som forhenvære­nde medlem Karen Melchior gjorde

- CECILIE GULDBERG cg@ eb.dk

Radikale Venstre havde ingen sanktionsm­uligheder over for daværende medlem af partiet Karen Melchior, da hun efter massive problemer med arbejdsmil­jøet omkring sig nægtede at opgive sit mandat i Europa- Parlamente­t.

Men nu har partiet på deres landsmøde valgt at ændre i vedtægtern­e, så det fremover bliver muligt at suspendere medlemmer af partiet.

Det fortæller landsforma­nd Mikkel Sarbo. Han understreg­er, at det er et arbejde, der blev påbegyndt inden sagen om Karen Melchior, men at det havde været ’ godt’ at have haft paragraffe­n dengang.

Medarbejde­rne brød sammen og flygtede i hobetal på grund af Karen Melchiors ’ ubehagelig­e, perfide og koleriske’ adfærd

Utrygt miljø

– Vi har ikke haft noget i vedtægtern­e om, hvordan ledelsen kan gribe ind, hvis der foregår noget, der ikke skal foregå. Det har vi fået nu med det, vi kalder en suspension­s paragraf.

– Den går ud på, at hvis de rer nogen grænseover­skrid endesituat­ioner og nogen, der skræmmer flere væk, end godt er, så har de forskellig­e ledelsesla­g i organisati­onen mulighed for at gøre noget ved det, siger Mikkel Sarbo.

Mikkel Sarbo forklarer, at den nye paragraf blandt andet giver mulighed for, at forretning­sudvalget kan suspendere et medlem fra at stille op i en periode på op til fire år og deltage i aktivitete­r, hvis man skaber et ’ utrygt miljø’.

Ekstra Bladet har siden september sidste år beskrevet massive problemer med arbejdsmil­jøet på hidsigprop­pen Karen Melchiors kontor, hvor medarbejde­rne brød sammen og flygtede i hobetal på grund af Karen Melchiors ’ ubehagelig­e, perfide og koleriske’ adfærd.

Flere sygemeldte

Arbejdsmil­jøet omkring Melchior har desuden været så brutalt, at flere medarbejde­re i parlamente­t har været sygemeldt. Flere har blandt andet oplevet hende som råbende og overfusend­e.

I februar blev Melchior sygemeldt, men fortsatte med at stemme, hvilket mødte skarp kritik, men det blæste hun på. I maj meldte Melchior sig klar til arbejde igen, mens ledelsen i partiet tiggede og bad hende om at trække sig.

Midt under partiets sommer gruppemøde i august smed Melchior så en bombe: Hun meldte sig ud af partiet, men beholdt sit mandat. Hun sidder derfor som løsgænger i parlamente­t og lod ikke en anden radikal overtage.

Mere tydelige

Den nye paragraf kunne dog ikke have fjernet Melchior fra sin post, fortæller Mikkel Sarbo, og partiet stemte også på landsmødet i moden egentlig eksklusion­s paragraf.

– Vi kan ikke fjerne nogen, der er folkevalgt, men hvis vi har nogen, som har ledelsesan­svar, og der opstår noget, hvor de ikke er i stand til at varetage det ansvar, så kan vi sige: Det går ikke, det her. Du må gå hjem og tænke over det, og så kan vi tage en snak igen på et senere tidspunkt, siger Mikkel Sarbo.

– Hvad havde det gjort af forskel i sagen med Karen Melchior?

– Det her er noget, vi har haft gang i i flere år. Generelt har jeg det godt med, at vi er tydelige omkring, at der selvfølgel­ig vil være en konsekvens, hvis der foregår noget uacceptabe­lt.

– Så havde det gjort en forskel i tilfældet med hende at have en suspension­s mulighed?

– Det havde måske betydet, at vi kunne have taget den i et mindre forum, end vi var nødt til at gøre. Jeg vil gerne have, at vi bruger tiden på at udvikle politik og mindst mulig tid på personsage­r og den slags. Derfor synes jeg, det er hensigtsmæ­ssigt, at vores ledelsesor­ganer har nogle værktøjer, de kan tage i brug.

– Det er også bare for at forstå, hvad kan man præcis stille op i sådan en sag?

– Det er en svær sag. Det er ikke som sådan lavet til at undgå den form for sager, men i alle forskellig­e situatione­r der kan opstå, der er det nu tydeligt, at hvis man bryder med samværspol­itikken, så kan det få nogle konsekvens­er.

– Så bliver man suspendere­t?

– Ja.

 ?? FOTO: JONAS OLUFSON ?? De radikale har på deres landsmøde valgt at ændre i partiets vedtægter, men Karen Melchior kan stadig ikke ekskludere­s.
FOTO: JONAS OLUFSON De radikale har på deres landsmøde valgt at ændre i partiets vedtægter, men Karen Melchior kan stadig ikke ekskludere­s.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark