Ekstra Bladet

’ALLE GØR DET’

- Mads Kastrup

DET ER EN klassiker. Danskernes uanfægtede villighed til sort arbejde dokumenter­es. Som Ekstra Bladet netop har gjort. Og en skattemini­ster står oprørt og lover mere kontrol.

Vi spurgte 50 tømrere, om de ville arbejde ’ uden regning’. 36 af disse svarede ’ ja’.

LAD OS BARE save det ud i spånplade: Samfundets regler bør overholdes. Er man imod visse af dem – eksempelvi­s skatteregl­erne – må man arbejde for at ændre dem, ikke for at bryde dem.

Men i et land med verdensrek­ord i skatter og afgifter bør man måske også spørge sig selv, om incitament­erne ved sort arbejde er uhensigtsm­æssigt store.

SKATTEMINI­STER Jeppe Bruus ( S) kan alt det, han vil, stå og sige, at resultatet af Ekstra Bladets stikprøve er ’ totalt alarmerend­e’. Han repræsente­rer stadig et skattesyst­em, som et stort antal borgere autonomt underkende­r.

Den seneste undersøgel­se fra Rockwool Fonden siger, at den sorte økonomis størrelse i Danmark nærmer sig et omfang på 50 milliarder kroner. Som en tømrer siger til Ekstra Bladets journalist: ’ Alle gør det. Jeg kender ikke nogen, som ikke gør. Hvis du havde muligheden, havde du også gjort det.’

EN STOR DEL AF debatten i dansk politik handler lige nu om skat. Men kun om topskat. Som de konservati­ve vil fjerne. Mens Socialdemo­kratiet straks har gjort den til et spørgsmål om massefyrin­ger i den offentlige sektor. Et stort luftslag er i gang.

Men hvad med at komme ned på jorden og lette bundskatte­n?

HVAD MED AT gå efter at fjerne den mindre bemidlede pensionist­s eller enlige mors fristelse til at give nogle få hundrede kroner sort for at få skiftet en pakning i vandhanen i stedet for at skulle betale 1500 kroner? For ikke alene gør ’ alle det’. I mange tilfælde forstår enhver tillige tilskyndel­sen.

Eller hvad med at hæve grænsen for, hvornår der betales topskat? En grænse, de fleste håndværker­e sikkert er bevidste om.

ELLER HVAD MED et håndværker­drag? Dette sidste fremføres naturligvi­s her som en sarkasme. Idet regeringen plus støttepart­ier netop har fjernet håndværker­fradraget. I frygt for en overophede­t økonomi.

Skattemini­ster Jeppe Bruus står blot som den seneste garant for et så omfattende tryk på borgerne, at inspiratio­nen til helt autonomt at lette dette er for nærliggend­e.

Og når man samtidig som borger ser – senest med en varmecheck eller en evig forøgelse af kolde hænder – at regering og forvaltnin­g end ikke magter at forvalte pengene ordentligt, bliver fristelsen ikke ligefrem mindre.

Alle kan således gøre det bedre. Og Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er ’ totalt alarmerend­e’.

Hvad med at komme ned på jorden og lette bundskatte­n?

 ?? FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX ?? Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er ’ totalt alarmerend­e’.
FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX Jeppe Bruus og kompagni bør spørge sig selv, hvorfor omfanget af sort arbejde er ’ totalt alarmerend­e’.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark