Ekstra Bladet

Flere der ikke spiller: Hjulmands hovedbrud

-

Det er en hektisk uge, som landstræne­r Kasper Hjulmand har indledt i Helsingør.

To afgørende kampe i Nations League, hvor en sejr torsdag over Kroatien i Zagreb sikrer dansk gruppesejr og en plads i final four til juni næste år. Siden venter en udfordring søndag mod de franske verdensmes­tre i Parken.

Det er lidt bekymrende, når Kasper Hjulmand skal se tilbage på weekendens kampe for sine landsholds­spillere. For fire af dem, der er i startforma­tionen, var slet ikke på banen i weekenden.

Kasper Schmeichel, Andreas Christense­n og Kasper Dolberg varmede bænken, mens Thomas Delaney var helt ude af Sevillatru­ppen

– Kasper Schmeichel er ikke kommet til Nice for at sidde på bænken.

– Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der foregår i Nice. Jeg har ikke besøgt Kasper, siden han kom til klubben.

Bekymret

– Men jeg kan sige, at Kasper på ingen måder er faldet i niveau. Han er stadig den samme målmand. Og han har glædet sig. Han kommer ind til samlingen med 200 i timen, forklarer landstræne­ren.

Han er til gengæld lidt mere bekymret for Thomas Delaneys situation i Sevilla.

– Thomas har fået for lidt spilletid. Jeg havde gerne set, at han havde spillet lidt mere.

– Jeg er ikke nervøs for ham her og nu.

– Men frem mod VM er det meget vigtigt for ham, at han finder kamprytme, påpeger Kasper Hjulmand.

Han har fået afbud fra Robert Skov, Andreas Cornelius og en sygdomsram­t Jesper Lindstrøm, der nok først er i spil til søndagens kamp mod Frankrig.

Det har givet plads til Anders Dreyer i truppen.

Og landstræne­ren overvejer lige nu, om han skal udvide sin trup med yderligere et offensivt kort.

– Jeg er varm på at hente Yussuf Poulsen ind i truppen. Han har meget stor betydning for os.

– Han er på vej tilbage efter en skade og har fået spilletid i de seneste to kampe.

– Der skal ikke ske så meget, før vi henter ham ind. Han er ikke langt fra, erkender Kasper Hjulmand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark