Ekstra Bladet

’ FOR DÅRLIGT AF POLITIET’

Formodet offer til voldtægtss­igtet topspiller i dansk fodbold bekræfter, at hun anmeldte spilleren i april og retter skarp kritik imod Københavns Politi

- RASMUS GLUD AMALIE A. ERIKSEN glud@ eb.dk

Fem måneder måtte en kvinde, der anmeldte en topspiller i dansk fodbold for voldtægtsf­orsøg, vente på, at han blev varetægtsf­ængslet.

15. april blev kvinden ifølge hende selv forsøgt voldtaget på Hotel Imperial i København, og senere samme måned gik hun til politiet og anmeldte episoden, bekræfter hun over for Ekstra Bladet.

Men først da to andre kvinder anmeldte spilleren for blufærdigh­edskrænkel­ser begået i juli og august, blev han anholdt og siden varetægtsf­ængslet 10. september.

Fem måneder efter den første anmeldelse.

Nægter sig skyldig

– Jeg synes, de ( Københavns Politi, red.) har været for lang tid om det, siger den første foruretted­e, der ønsker at være anonym, til Ekstra Bladet.

– Jeg mener også, det er for dårligt, at der skulle yderligere to anmeldelse­r til, før der skete noget.

Jeg mener også, det er for dårligt, at der skulle yderligere to anmeldelse­r til, før der skete noget

Ekstra Bladet er bekendt med kvindens identitet, og der er nedlagt navneforbu­d i sagen, hvorfor Ekstra Bladet ikke kan beskrive den sigtede eller de foruretted­e nærmere.

Den omtalte spiller er i alt sigtet for at have forurettet tre kvinder i henholdsvi­s april, juli og august, og han blev varetægtsf­ængslet i ti dage efter grundlovsf­orhøret i Københavns Byret 10. september. Han nægter sig skyldig i alle tre forhold.

Han er sigtet for voldtægt og forsøg på voldtægt i april, hvor der er tale om andet seksuelt forhold end samleje.

Her blev offeret ifølge sigtelsen tvunget til at give spilleren oralsex, ligesom han forsøgte at tiltvinge sig samleje ved at trænge ind i hende, selvom hun sagde nej flere gange.

I juli og august er der tale om to tilfælde af blufærdigh­edskrænkel­se.

Det siger politiet

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Politi og spurgt til, hvorfor der skulle to yderligere anmeldelse­r til, før spilleren blev varetægtsf­ængslet.

– Vi kan ikke udtale os om den konkrete sag af hensyn til efterforsk­ningen, da den anholdte blev fremstille­t for lukkede døre ved grundlovsf­orhør og desuden er underlagt navneforbu­d, lyder det.

Det kan dog godt have været tilfældet, at spilleren har været anholdt undervejs i de fem måneder, fordi en person kan blive anholdt, sigtet og så løsladt efter afhøring, hvis det bliver vurderet, at sagens omstændigh­eder ikke opfylder retsplejel­ovens betingelse­r for varetægtsf­ængsling.

Her til formiddag skal en dommer tage stilling til, om spilleren fortsat skal sidde bag tremmer.

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? 15. april blev kvinden ifølge hende selv forsøgt voldtaget på Hotel Imperial, og senere samme måned gik hun til politiet og anmeldte episoden.
FOTO: RITZAU SCANPIX 15. april blev kvinden ifølge hende selv forsøgt voldtaget på Hotel Imperial, og senere samme måned gik hun til politiet og anmeldte episoden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark