Ekstra Bladet

Dårlig betaler: Regninger måtte vente

-

Beboere i den ejendom i København, hvor den nu drabssigte­de mand har en lejlighed, fortæller, at han indtil udflytning­en til Sydfrankri­g modtog en byge af bøder for ulovlig parkering af store leasingbil­er. Nogle indregistr­eret i Danmark og andre i Tyskland og Sverige. Han ventede også til sidste øjeblik med at betale fællesudgi­fter og afværge tvangsaukt­ioner og rykkere fra banken og Københavns Kommune.

Det kommer ikke bag på it- iværksætte­rens bekendte i Jylland.

– Regninger var for ham noget, man betalte for ikke at komme i retten. Kunne han kæmpe sig ud af det eller gøre indsigelse, så gjorde han det. ’ I don’t give a fuck’. Det var hans holdning. En mærkelig opførsel set i lyset af, at der jo var penge nok på kontoen, siger en af kilderne.

Flytning et mysterium

Millionær i den tunge ende er han stadigvæk, hvis man skal tro regnskaber­ne for de selskaber, som han er direktør for eller medejer af og som Ekstra Bladet har fået indblik. Men der er også så stort et rod i tallene, at revisionen har gjort anmærkning­er. Det ene selskab er så økonomisk presset, at det kræver yderligere kapital for at fortsætte driften. Går det konkurs, vil det have afgørende betydning for de andre selskaber, han er involveret i.

Hvorfor han pludselig for et halvt år siden flyttede til Frankrig med sin nu afdøde kæreste er et mysterium.

Regninger var for ham noget, man betalte for ikke at komme i retten

Flere personer fra mandens netværk har i årets løb fået invitation­er til at komme ned til hans bolig i Sydfrankri­g. Men ingen af dem, som Ekstra Bladet har talt med, tog imod hans udstrakte hånd.

– Nej. Jeg skal ikke have noget med ham at gøre, som en af dem formulerer sig.

 ?? FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN ?? Parret boede i et års tid i den her lejlighed bag altanen med den store parasol i indre København. Han købte den for omkring syv millioner kroner i februar 2021, og han var jævnligt i konflikt med de andre beboere og ejerforeni­ngen.
FOTO: RASMUS FLINDT PEDERSEN Parret boede i et års tid i den her lejlighed bag altanen med den store parasol i indre København. Han købte den for omkring syv millioner kroner i februar 2021, og han var jævnligt i konflikt med de andre beboere og ejerforeni­ngen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark