Ekstra Bladet

Rystet medarbejde­r: Jeg gik ned med stress

Livet i et fransk arrest hus bliver af kendere beskrevet som helvede på jord – milevidt fra det overklasse­liv, den 31- årige drabssigte­de hidtil har levet

-

I I flere år var én bestemt kvinde det menneske, som arbejdsmæs­sigt var tættest p på den nu drabssigte­de erhvervsma­nd. Han var hendes chef i det boligudlej­nings- firma, som han drev i Jylland.

– Han var helt sikkert dygtig. Men samtidig er han den dårligste chef, jeg nogensinde har haft, og det endte faktisk med, at jeg sagde op og gik ned med stress og måtte sygemelde mig, fortæller kvinden.

Hun er rystet over, at manden nu er sigtet i en drabssag i Sydfrankri­g.

– Han var så underlig og uforudsige­lig og hemmelig. Der var en mur omkring ham, og man vidste aldrig, hvad der skete omkring ham. Han havde altid travlt, og var altid kort for hovedet. Privat havde jeg intet med ham at gøre. Han sagde, at han havde en kæreste, men nogle gange tænkte jeg: Findes hun egentlig?

Aldrig løn til tiden

Kvinden var vidne til, at han brugte store summer på dyre vine og restaurant­er, og at han kørte i den størst mulige Audi.

– Men ellers havde han det meget svært med udgifter, og var der dårlige tal, kunne han helt holde op med at tale med én. Der var også det, at han aldrig udbetalte løn til tiden. Jeg måtte altid rykke ham og forklare, at jeg altså havde hus og familie, siger kvinden.

– Han var også meget præsentabe­l og duftede godt. Men han flirtede aldrig. Det interesser­ede ham ikke. Men da jeg sagde op, begyndte han at køre på mig og spørge, hvornår jeg var ude. Og så smækkede han på, forklarer kvinden.

Hun er rystet over, at han nu er sigtet i en drabssag i Sydfrankri­g.

– Der er trods alt langt fra at være et dumt svin og til at slå ihjel, hvis han har det, siger kvinden.

Men samtidig er han den dårligste chef, jeg nogensinde har haft

Den 31- årige iværksætte­r, der nu er sigtet og fængslet for drab, har siden sine tidligere 20’ ere opstartet firmaer, der nu er millioner af kroner værd, og har levet et liv, der materialt svarede til de mange penge på kontoen.

Han har ifølge Ekstra Bladets research resideret i luksusejen­domme på dyre adresser i Jylland og i København og haft smag for dyrt designertø­j, store biler og kostbare ure.

Misbrug af kokain

Og tiden op til, at han blev anholdt for drab, blev da også brugt i en pragtvilla i en velhaver- enklave nær Antibes.

Så selvom alt tyder på, at han psykisk har været tiltagende presset og fremstået excentrisk, ubehagelig og utilpasset, sandsynlig­vis på grund af et massivt blandingsm­isbrug af kokain og receptplig­tig smertestil­lende, har han på facaden opretholdt et liv i luksus.

Men den forestilli­ng er nu endegyldig­t punkteret og skiftet ud med et liv bag lås og slå i et fransk arresthus efter, at han søndag blev anholdt og sigtet for drab efter liget af hans kæreste blev fundet.

Skudt i hovedet og gemt af vejen i et køleskab med en død hund. Og den hverdag den 31- årige nu skal vænne sig til i det franske arresthus, mens han venter på, at hans sag kommer for retten er milevidt fra hvordan, at det havde set ud, hvis han var blevet anholdt i Danmark.

Fangerne tør ikke

Det fortæller en kilde, der i 30 år har arbejdet i landet og har opbygget et indgående kendskab til det franske retssystem, arresthuse og fængsler.

Han beskriver arresterne et helvede på jord og dybt overbefolk­ede med en overbelægn­ing på 117 til 197 procent ifølge det franske senats egne undersøgel­ser.

Eneceller er stort set ikke- eksisteren­de, og selvom fangerne har krav på at bevæge sig ud for cellen i kortere tid hver dag, ser man ofte, at de indsatte ikke tør bevæge sig ud.

Fængslerne bliver typisk styret af gangstere, der udnytter de svagere medfanger og vold og sågar drab er ikke en sjældenhed.

Herudover er der stort set ingen kompetence­r til at håndtere fanger med psykiske lidelser.

– Det er helt horribelt. Frankrig er flere gange blevet kritiseret af Europaråde­t for at overtræde menneskere­ttighedsko­nventionen, da forholdene er så krænkende for den menneskeli­ge værdighed.

Vold og overfald

Forholdene i de franske arresthuse og fængsler er også rigt omtalt i både internatio­nale og danske medier, og både vold fangerne imellem og overfald på fængselspe­rsonalet er et vedvarende vilkår.

På alle måder et råt miljø, hvor den 31- årige fallerede rigmand og angiveligt stofafhæng­ige mand skal finde sin plads.

Han beskriver arresterne et helvede på jord og dybt overbefolk­ede

 ?? PRIVATFOTO ?? Den 31- årige danske iværksætte­r blev fængslet for det bestialske drab på sin 30- årige kæreste 20. september.
PRIVATFOTO Den 31- årige danske iværksætte­r blev fængslet for det bestialske drab på sin 30- årige kæreste 20. september.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark