Ekstra Bladet

PUTIN – ELSKET OG HADET

- TEKST OG FOTO: STEFAN WEICHERT sw@ eb.dk

KRAMATORSK, Ukraine: To spånplader agerer stadig vinduer hos 51- årige Eugene, der fik ødelagt dele af sit hus, da to russiske missiler slog ned i nabolaget for to måneder siden. Flere huse blev totalt ødelagt og står tilbage som ruiner i nabolaget i udkanten af Kramatorsk i Østukraine.

Fronten er kun 30 kilometer væk, og rumlen fra artillerid­ueller kan høres konstant i den ellers stille by.

Onsdag den 21. september holdt den russiske præ

sident Vladimir Putin en tale og annoncered­e en mobiliseri­ng af 300.000 soldater, og han truede med at bruge atomvåben, hvis russisk territoriu­m trues.

Derudover afholder Rusland folkeafste­mninger i de kommende dage i de områder af Ukraine, som landet kontroller­er. Indbyggern­e skal stemme om at blive en del af Rusland.

Romantiser­er Sovjet

– Jeg hørte nyhederne om Putins tale, og jeg kan ikke lide talen. Han ønsker at afholde valg i vores område! Befolkning­en i disse områder er ukrainske borgere, og han vil indlemme dem i Rusland. Dette er uretfærdig­t og unormalt. Det her er vildt, siger Eugene, der mener, at den russiske præsident Vladimir Putin har en skrue løs.

Eugene forklarer, at en stor del af hans naboer er evakueret efter invasionen. Truslen om russiske bombardeme­nter har skræmt de fleste væk, og derudover er stort set alle arbejdspla­dser i byen lukket. Selv har Eugene mistet sit arbejde som sikkerheds­vagt.

– Det er meget farligt at blive. Når du går i seng, så ved du ikke, om du vågner i morgen. Vil du være i live eller dø. Jeg vil dog ikke herfra. Hvis alle forsvinder, hvem skal blive og leve her? spørger Eugene, der på grund af en skade er uegnet til militærtje­neste.

Eugene siger, at flere af hans naboer er positivt stemt overfor Rusland og Putin. Nogle drømmer måske endda om, at de russiske styrker kommer til Kramatorsk. Andelen er dog faldende, forklarer Eugene.

Især har bombardeme­nterne, og historiern­e om drab og voldtægter i de områder, som Rusland kontroller­er, gjort indtryk på mange beboere.

– Nu støtter nogle folk her Rusland, men jeg tror, at det er mindre end før. Det var måske 50- 50 før. Nu er det nok 70- 30, siger Eugene, der forklarer, at manges gode indtryk af Rusland er bundet op på, at de har en romantisk forestilli­ng af Sovjetunio­nen.

Ikke alle er pro- ukrainske

Putins tale gør dog Eugene nervøs. Især er det snakken om, at Putin er klar til at bruge atomvåben, der gør indtryk. Det får dog ikke Eugene til at flytte.

– Hvis Putin bruger kemiske eller nukleare våben, så er vi nødt til at vinde. Så må Vesten også gå ind og gøre mere. Det vil være helt vanvittigt, siger Eugene.

På markedet i centrum af Kramatorsk står Ivan og Sergei og drikker cognac direkte fra en flaske. Ivan river filtret af de tynde cigaretter, som Sergei har valgt. De har også begge hørt om Putins tale, som Sergei har meget lidt tilovers for.

Han tager sig på skridtet og råber, at han ønsker Putin sendt til helvede.

– Det er vores land. Det her er Ukraine. Der er ingen her, der kan lide Putin. Det er vores land, og Rusland får aldrig taget det her, råber Sergei, der påpeger, at Ivan er god til kickboxing, og at han vil gøre hurtigt proces mod ’de skide russere’.

Født i Sovjet

Ivan bryder ind i Sergeis talestrøm. Han er slet ikke enig i, at alle her elsker Ukraine. Han vil faktisk vurdere, at det er 50- 50, om folk støtter Rusland.

– Der er mange, som har et romantisk syn på Sovjetunio­nen. Derfor er der mange, som støtter Rusland. Det er især de ældre. De synes, at livet dengang var meget bedre, og på en eller anden måde tror de, at Rusland kan bringe det tilbage, siger Ivan, der mener, at mange er bange for at tale om det, da der er krig, og de er bange for konsekvens­erne.

– Der er en del, der ville stemme for at være en del af Rusland, hvis det var her, at vi skulle stemme. Den anden halvdel vil så stemme imod. Det kommer også af, at vi har et hårdt liv her uden meget arbejde og med meget få penge. Folk er desperate, siger Ivan.

Flere på markedet vil ikke tale med Ekstra Bladet og slet ikke om Putins tale. En ældre kvinde siger, at hun er født i Sovjetunio­nen, og at det er der, at hun hører til.

– Det kan du selv tolke, som du vil, siger hun.

Befolkning­en i disse områder er ukrainske borgere, og han vil indlemme dem i Rusland Der er mange, som har et romantisk syn på Sovjetunio­nen. Derfor er der mange, som støtter Rusland

 ?? ??
 ?? ?? Sergei, tv, og Ivan tror på, at Ukraine vinder krigen.
Sergei, tv, og Ivan tror på, at Ukraine vinder krigen.
 ?? ?? I udkanten af Kramatorsk kan artillerid­uellerne høres i baggrunden.
I udkanten af Kramatorsk kan artillerid­uellerne høres i baggrunden.
 ?? ?? Tæt på orkanens øje
De to russiske missiler ødelagde flere huse, hvor de lokale siger, at det ukrainske militær holdt til.
Tæt på orkanens øje De to russiske missiler ødelagde flere huse, hvor de lokale siger, at det ukrainske militær holdt til.
 ?? ?? Kramatorsk er uden for artilleria­fstand, men russiske missiler kan nå byen.
Kramatorsk er uden for artilleria­fstand, men russiske missiler kan nå byen.
 ?? ?? Ikke mange vil tale om krigen på markedet i centrum af Kramatorsk.
Ikke mange vil tale om krigen på markedet i centrum af Kramatorsk.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark